402 / 652
396
Københavns Skattevæsen 1862— 1912.
hederne. Skatteindtægten begyndte at stagnere, ja endog
at vise Nedgang, et Forhold, der øjensynlig maatte skyldes
den Omstændighed, at mange skattepligtige Personer ikke
var optagne paa Mandtallerne.
Samtidig var Antallet al' Udpantningsforretninger
uden Udlæg tiltaget i betænkelig Grad, hvilket tildels
maatte skyldes Overbebyrdelse af de med Skatteudpant
ningerne beskæftigede Embedsmænd (Byfogdens Assisten
ter).
Endvidere lod Udfyldningen af de ved Anordningen af
2 2
. Octbr. 1903 indførte Huslister, hvilken skulde foretages
af Husejeren og tjene til Brug for Rodemestrene ved Af
fattelsen af Mandtallerne, meget tilbage at ønske, fordi
Ejerne viste Uvillie imod disse Lister og ofte ligefrem
nægtede at udfylde dem.
Endelig var Trangen til Oprettelsen af et Embede
som Skattekontrollør nu bleven saa stor, at Sagen ikke
længer kunde udskydes.
For at raade Bod paa alle disse Ulemper maatte der
snarest mulig gennemføres en radikal Omordning, sigtende
til at bringe Oppebørselspersonalet ind under rolige og no r
male Arbejdsvilkaar. Derhos var efter Emanationen af de
nye Skattelove og Indførelsen af Ejendomsskylden til
Kommunen Skatteoppebørslerne stegne saa stærkt, at Ro
demestrene let naaede Procentindtægtens Maksimum, hvor
ved den delvise Procentlønning havde mistet sin praktiske
Betydning. Det var derfor naturligt nu at gaa over til at
lønne Rodemestrene alene med fast Gage.
Skattedirektøren maatte under disse Omstændigheder
næst at gøre Rede for de fornævnte Resultater om frem
mede Storbyers Oppebørselsvæsen fraraade ethvert Forsøg
paa at indføre Indbetalingskontorer i København, og
fremsætte Forslag til Ændringer i den bestaaende Ordning,
hvorved denne kunde komme til fuldt ud at virke efter
sin Bestemmelse. Dette Forslag gik ud paa: