Københavns Skattevæsen 1862—1912.
395
Skatteoppebørselen i en Del af Byerne og de tilsvarende
Resultater for Københavns Vedkommende. Det blev der
ved godtgjort, at Skatteopkrævningen i København v ir
kede baade billigere og bedre end i nogen af de fremmede
Byer, hvad enten der i disse var etableret Indbetalingskon
torer eller ikke. Skatterne i København gik saaledes langt
bedre og hurtigere ind end andetsteds, og Tabene ved uer
holdelige Restancer var ligeledes betydelig mindre i Køben
havn. Da det tilmed ved en foretagen Opgørelse viste
sig, at Driften af Indbetalingskontorer m. m. vilde volde
Kommunen betydelig større Udgifter end Opretholdelsen
af Rodemesterinstitutionen, kunde der selvfølgelig ikke
blive Tale om at fremkomme med noget Forslag til Ind
førelse af den Art Kontorer i København.
Derimod maatte der foretages saadanne Ændringer i
den bestaaende Ordning, som de mellemliggende Aars
Udvikling gjorde ønskelige. Mange af Oppebørselsdistrik-
terne var nemlig paa Grund af Borgerrepræsentationens
idelige Krav paa Besparelser og deraf følgende Stands
ning af Skatteoppebørselsvæsenets naturlige Udvikling ef-
terhaanden svulmede altfor stærkt op. I ikke mindre
end 17 af Distrikterne var der foruden Rodemeste
ren og 1 Assistent (undertiden 2) ansat en Medhjælper.
Man var saaledes kommet bort fra de gældende Vedtægts
bestemmelser, hvis Forudsætning var Distrikter med 1
Rodemester og kun 1 Assistent, idet Medhjælperstillingen
alene var tænkt som en midlertidig Nødhjælp i Distrikter,
der enten var for smaa til en Rodemester og en Assistent,
og hvor Medhjælperen derfor, indtil Distriktet havde vok
set sig tilstrækkelig stort, maatte erstatte en Assistent, eller
.som var noget for store for 2 Mand og derfor maatte have
yderligere Medhjælp, indtil en Beskæring kunde foretages.
Følgen af denne Tilstand var bleven, at Rodemestrene og
deres Assistenter ikke kunde overkomme at optage
tilfredsstillende Mandtaller til Brug for Ligningsmyndig