400
Københavns Skattevæsen 1862—1912.
hvorved der tilførtes Kommunen en stor Del nye Skatte
ydere, som man tidligere ikke havde naaet at faa med
under Ligningen.
Efter Skattekontorets Inddragelse fra 1. Januar 1888
kom alle Ekspeditioner fra Skattevæsenet, der ikke kræ
vede Magistratens eller Kommunalbestyrelsens Medvirk
ning, vel til at udgaa i Skatteinspektoratets Navn, men
iøvrigt vedblev Skatteinspektørens Stilling indadtil at være
den samme som Kontorchefens. Han blev derfor som
hidtil den nmiddelbart ledende og ansvarlige Embeds
mand for alle Forretningers Vedkommende, forsaavidt
disse ikke var af en saadan Art, at kun den Embedsmand,
der havde med dem at gøre og personlig udførte dem,
alene maatte have Ansvaret for Detaljerne, saasom de bog
holderimæssige Arbejder, Skatteberegningerne m. m. Her
maatte Chefens Virksomhed naturligvis indskrænke sig
til et Overtilsyn og en Kontrol med Hovedresultaterne.
Efterhaanden førte denne Forretningsgang til Over
bebyrdelse af Chefen, saaledes at en Fordeling af Ar
bejdet og Ansvaret med Hensyn til den daglige Ledelse
af den hele Virksomhed maatte blive nødvendig. Grund
linierne for den fremtidige Udvikling indenfor Inspekto
ratet var angivne ved selve Forretningernes Art. Hele
Skatteoppebørselen, og hvad dertil hørte, var saaledes i
sig selv en særlig Administrationsgren, der egnede sig til
Henlæggelse under en tilsynshavende og ledende Embeds
mand, hvilket som foran nævnt ogsaa fandt Sted i
1906. Bogholderiet og Regnskabsvæsenet var ligeledes
bestemt afgrænset, og endelig kunde de til Skattelig
ningen henhørende Forretninger let udsondres som en sær
lig Afdeling, medens Skattevæsenets øvrige Sager, der
under de almindelige Sekretariatsforretninger, maatte for
blive under det egentlige Ekspeditionskontor. I dette Spor
gled Udviklingen da ogsaa frem, saaledes at der efter
haanden blev givet de Embedsmænd, der kom til at fore-