532 / 652
524
Den botaniske Have ved Amalienborg.
Da den oldenborgske Stamme i 1748 havde regeret
Landet i 300 Aar, vilde Frederik V sætte dette Jubilæum
et varigt Minde, og som Christian IV havde skabt Chri
stianshavn, vilde han anlægge en ny Frederiksstad, som
i Pragt skulde overstraale alt, hvad man hidindtil havde
kendt i København. Til dette nye Kvarter fandt Kongen
en passende Plads i Mønsterpladsen, Amalienborg Have
og de omliggende Grunde. Paa den vestlige Side af Bred
gade, som dengang kaldtes Norgesgade, havde allerede
Grev Gyldensten hygget sig et Palæ, det nuværende Hotel
Fønix, paa Hjørnet af Dronningens Tværgade; derefter
kom Grev Danneskjold Laurvigs Palæ, og længere ude
laa Kadetakademiet, den nuværende Rigsdagsbygning. Nu
skænkede Kongen 2) Byen København Amalienborg Have
og den tilgrænsende Del af Mønsterpladsen til Bebyggelse
rned Forpligtelse for dem, som fik Byggepladserne, til at
bygge inden en vis Tid og efter Tegninger, som var le
verede af Arkitekten Nicolai Eigtved. Hele Kvarteret gen-
nemskares paa langs af en bred Gade, som fik Navnet
Amaliegade, og paa tværs af Frederiksgade; i Midten
skulde være en aaben Plads, Frederikspladsen, omgivet
af 4 Palæer; for Enden af Frederiksgade i Bredgade lo
vede Kongen at opføre en Kirke; den skulde opføres helt
af Marmor og hedde Frederikskirken; Grundstenen lagdes
allerede den 30. Oktober 1749. Paa den nordlige Del af
Mønsterpladsen byggede Kongen i Aarene 1752—57 det
store Frederiks Hospital, hvortil knyttedes en botanisk
Have, som kom til at ligge nord for Hospitalet paa den
trekantede Grund mellem Toldbod vej og Ny Toldbodgade.
Paa den vestlige Spids af denne Trekant henimod Bred
gade laa en Vejrmølle, i det nordøstlige Hjørne ved Told
boden Md. Wivets Værtshus Toldbod Vinhus; Resten
1 Reskript til Københavns Magistrat 1749 12. Sept. (Sj. Missiver
Nr. 425); Skøde 1749 6. Dec. (Partikulærkammerets Resolutions
protokol).