DEN BOTANISKE HAVE VED
AMALIENBORG.
AF
ARKIVSEKRETÆR HOLGER HANSEN.
D
e t
lige udenfor København mod Nordøst liggende
Slot Sofie Amalienborg, som brændte i Aaret 1689,
blev ryddet i Slutningen af Aarhundredet, og hvor det og
dets store Have havde været, anlagdes en Mønsterplads,
d. v. s. en Øvelsesplads for Militæret, hvor Frederik IV
plejede at holde Revy over Københavns Garnison, og en
Have, som stadig kaldtes Amalienborg Have. Hele Ter
rænet var en Firkant, der begrænsedes mod Syd af den
nuværende St. Annæ Plads, mod Øst af Ny Toldbodgade,
som dengang ikke i sin nordlige Ende drejede mod Vest,
men gik lige ud til Toldboden, mod Nord af den trekan
tede Grund mellem Vandet, Toldbodvejen og den nye
Ende af Ny Toldbodgade, og mod Vest af Bredgade; det
hele var omgivet af en temmelig bred Grav. Mønster
pladsen indtog den nordlige større Del af Pladsen, me
dens Haven vendte imod St. Annæ Plads og skiltes fra
Mønsterpladsen ved en Række Bygninger, en kgl. Pavillon
og nogle Havehuse. Saaledes laa Pladsen hen i et halvt
Aarhundrede; i Thuras Vitruvius fra 1746 findes baade
en Plan over hele Terrænet og et Prospekt af Haven, saa
ledes som den tog sig ud, naar man stod paa Hjørnet af
Strandstræde og St. Annæ Plads; Haven ha r nok været
smuk, men naturligvis i Tidens stive symmetriske franske
Stil.