526 / 652
ligger, som Rosenkjær har beskrevet, da Laane- og Dis
kontobankens Grund blev udgravet. Der har altsaa alle
rede i Middelalderen været et grundmuret Hus her, og
dets Form og Forhold til de andre udgravede Mure viser,
at det allerede den Gang blev bygget paa en selvstændig
Grund. I 1629 synes der at have staaet en Bindingsværks
bygning over den gamle, grundmurede Kælder; i 1728
var der Bindingsværk.
Lb.-Nr. 47
nævnes første Gang i et Skøde af 1463
paa Nabogrunden mod Øst og beboedes da af
Peder Pe
dersen Bager.
I 1533 og endnu i 1542 havde Mester
Si
mon Badskær
denne Grund for 10 gi. Mk. aarlig Jo rd
skyld, saalænge han, hans Hustru Anne eller hans Søn
Philip levede; derefter skulde Skylden stige til 16 gi. Mk.1)
I 1547 er han død, thi da har Anne Mester Simons Gaar-
den med 12 gi. Mk. Skyld. I Begyndelsen af 1550-Aarene
har Sønnen
Philip Simonsen,
der vel imidlertid er bleven
myndig, faaet Gaarden, men det er Moderen Anne, som
før 1558 sælger en Del af den til
Kirstine Pedersdatter,
gift med
Reinholt Mortensen Skrædder
, der udreder Jo rd
skylden indtil 1567. Kirstines anden Mand,
Jens Vibe,
be
taler derefter fra 1568. I 1593 efter Hustruens Død ud-
køber han andre Arvinger af hendes første Mands Slægt
og faar Brev af Universitetet paa den hele Gaard 2). Næste
Aar dør han. Efter hans Brodersøn
Christen Vibe
fik
Borgmester
Simon Surbech
Gaarden, idet han ægtede
Christens Enke Else Clausdatter. Ved hans Død i 1644
blev
Cort Trevs
Ejer; han havde ligesom Simon Surbech
de to Bindinger af Nabogrunden mod Nord, og disse blev
derefter stedse under Matr.-Nr. 20.
Den vestlige Halvdel af det Middelalderhus, x og y,
mod Amagertorv, som Rosenkjær undersøgte, ligger paa
518
Graabrødrekloster og Helligaandshus.
x) K. D. VI p. 37.
2) K. D. III p. 31.