57 / 652
Bidrag til Københavns Topografi.
51
Tagrørbevoxningen strakte sig mod Syd og Vest kun
lidet udenfor Ringmuren og afløstes her af Græsvæxt.
Disse Koter vise tydeligt, at Niveauet for daglig Vande
i alt Fald ikke har været væsentlig højere, da Absalon
hyggede Borgen, end i vore Dage, og give altsaa et nyt
Bevis paa Urigtigheden af ældre Forskeres (bl. a. O.
Nielsens) Hypotese om en oprindelig Kystlinie langs
Læderstræde eller endog langs Vimmelskaftet.
Indenfor det nuværende Christiansborgs Mure er den
oprindelige Terrainoverflade afgravet til Kote -f- 0,4 og
derunder ved Slottets Anlæg. Det var derfor kun, hvor
Terrainet oprindelig havde sænket sig under Afgrav
ningen, altsaa i Løbet mellem Slotsholmen og den lille
Skarnholm, og hist og her paa de dybeste Steder af
Slotsgraven, hvor Dyndlaget var bevaret, at der kunde
gøres Iagttagelser. Det viste sig da, at dette Løb har
strakt sig ind over den vestlige Ende af Slottets Nord
fløj. Her fandtes det faste Ler i Kote
1,9, og derover
laa Strandsandet med Skaller af Cardium, Rissoa o. 1.
til Kote
1
,
7
; paa dette fandtes tæt ved Slottets nord
vestlige Hjørne en ca.
6,5
m lang,
1,8
m bred, klink-
bygget Baad , der blev optaget med megen Forsigtighed
til Opbevaring i Slotsmusæet. Nær ved Baaden stod to
nedrammede Pæle, mulig hidrørende fra en lille Bro.
Da Løbet er tilkastet i det første Decennium af det 17de
Aarhundrede, kan Baadens Alder sættes til ca. Aar 1600.
Ved Udgravningen af den nye underste Kælderetage
i Slottet og ved Kloakanlæget i Kavallergaarden og der
fra til Højbro stødte man liist og her paa Slotsgravens
oprindelige Bund. Graven har imidlertid været saa lav
vandet, at kun de dybeste Partier af den vare bevarede;
største Delen af Bunden er allerede afgravet ved Opfø
relsen af Fundamentet for det første Christiansborg. I
Christiansborgs nordlige Fløj fandtes midt i den gamle
Slotsgrav en Kote paa -f- 2,
05
; Gravbunden steg ud mod
4
*
1 0BENHA.VHS
&0M MD NEDIS LISTEKEfi