54
Bidrag til Københavns Topografi.
adamisering, hvoraf jeg fandt tydelige Spor. Hen imod
Kancelliet og Geheimearkivbygningen har der været en
svag Stigning, thi deres oprindelige Granitsokler svare
til Terrainhøjder paa henholdsvis 3,o og 2,65. Langs
denne Bygning fandt jeg i Kavallergaarden Rester af en
oprindelig Brolægning. Ved Opførelsen af Christian VI.s
Slot omlagdes Pladsen; derved hævedes den udfor Slots
holmsgade omtrent 0,5 m til Kote 2,75 og senere, ved
Genopførelsen af Slottet efter Branden i 1794, omtrent
ligesaa meget til det nuværende Niveau.
Ved Udgravningen af Grunden i det ny R i g s a r k i v
fandtes det faste Ler at ligge i Kote 0,05 og derover et
Lag af muldblandet Sand til Kote 0,2; der var hist og
her Murbrokker i Sandlaget og i alle overliggende Fyld
lag; man sporede en svag Stigning i Terrainet mod Nord.
2 m syd for Rigsarkivets sydlige Facade laa Leret i Kote
-r- 0,05 og Sandet derover indtil Kote 0,35. Det lykkedes
mig her at faa følgende Prolil af Opfyldningens Lagdeling
syd for Rigsarkivet. Over Sandet laa først et Lerlag til
Kote 0,8; derefter fulgte et med mange Murbrokker blan
det Muldlag til Kote l,i. Dette Lag svarer til det første
større Byggearbejde paa Pladsen. Herpaa fulgte et 20 cm
tykt Lag Gødning og et omtrent ligesaa tykt Lag Mur
affald og Brokker med Overfladen i Kote 1,5. Dette
sidste Lag svarer vistnok til Opførelsen af Christian III.s
Tøjhus og Provianthus i Tiden omkring 1550. Det var
omtrent vandret, medens alle de underliggende Lag hæl
dede jævnt mod Syd, mod den nære Strandbred.
Ved Udgravning af Grunden inden i Rigsarkivet stødte
man tæt nord for den søndre Facade paa et ældre, ca.
2,4 m bredt Kampestensfundament, som laa lidt nedgravet
i det oprindelige Terrain. Det var ca. 1,2 m højt og be
stod af 3 Lag Sten, og i hvert Lag var der 2—3 Sten i
Bredden; den østligste Del af det laa mellem to svære Træ
stammer. Fundamentets Afslutning mod Øst og Vest blev