97 / 111
9 3
var der adskillige blussende Kinder; men Humøret var
højt, naar man samledes paa det Sted, hvor »Jomfruen«
var stillet op. Denne Skikkelse var fint pyntet og an
bragt paa en Pæl. Nu gjaldt det for de gæve Ryttere om
at løfte hende af Pælen, naar de i Galop for forbi, og
til dette Brug havde de en kort Stang med en Jernpig i.
Naturligvis var alt, »hvad der kunde krybe og gaa« —
Byens gamle og unge — nærværende og hilste de mer
eller mindre heldige Ryttere med Bifald. Det var jo »de
res egne«, som agerede. Toppunktet af »Turneringen«
var det Øjeblik, da den dristige og heldige fik Held til
at løfte Jomfruen af og med hende paa sin Lanse ride
en »Æresrunde«; saa skingrede Musikken og Folks Jubel
stemmede i med. Festen endte gerne med Dans i en af
Gaardene eller paa Kroen. Denne Skik holdt sig lige til
Slutn. af det 19de Aarhundrede. —
Bispen var dog ikke helt tilfreds med den aandelige
og sædelige Tilstand i Sokkelund Herred; han skriver,
at »Bønderne ere i det hele ret skikkelige Folk, men
meget »Skrabsammen« samler sig ogsaa i disse Sogne«
— og dog havde man i Brønshøj Kirke indsamlet 69 Rdlr.
til Genopførelsen af Frue Kirke i Kbhvn., da denne var
bleven ødelagt ved Bombardementet 1807. Det har nok
sin Rigtighed, at Brønshøj Sogns Beboere i væsentlig
Grad drog Nytte af de m a t e r i e l l e Goder, Hovedstadens
Nærhed bød; i hvert Fald klages der over D o r s k h e d
og T ræ g h e d hos Ungdommen, naar denne ved Bispe-
visitatserne skulde frem paa Kirkegulvet og gøre Rede
for Kristendomskundskaberne. Maaske havde dette ogsaa
en anden medvirkende Aarsag; Hans Pedersen var nem
lig død 1831, kun 44 Aar gi. Han havde passet og kunnet