99 / 111
95
1842 hedder det, at »Skolelærer Køie forener Flid
med Duelighed, og naar Skolens Tilstand endnu lader
en Del tilbage at ønske, da maa dette ikke tilskrives
Læreren, men dels det store Antal Børn (110 Børn, 46 i
2den Kl., 64 i 1ste), dels den korte Skoletid og ikke ganske
sjældne Forsømmelser.« Senere lyder det: »Skolelærer
Køie er en flittig og duelig Lærer, imidlertid naar denne
Skole staar noget tilbage, da ligger det maaske dels i
det store Børneantal, dels i Skolelærerens Personlighed,
d e r i k k e ret h a r t i l e g n e t s ig G r eb e t paa at drage
Børnene til sig.« Der klages saa over, at Køie har brugt
altfor meget til Skrivematerialier og andre Apparater til
Undervisningen, og »dog mangler Køie ikke Duelighed
og hans Flid er upaaklagelig, men hvad der fattes ham,
er den rette Lyst og Iver, der alene kan give Fremgang.
Muligvis har hans vaklende Helbred Skyld heri.« Da
det bliver Køie for broget, faar han Tilladelse til at
holde Hjælpelærer. Straks mærkes Forandringen til det
bedre, thi hos Køie »havde Sløvhed og Dorskhed i den
senere Tid udbredt sig i hele hans Færd.« I hans Hjem
saa det heller ikke godt ud: Hustruen var sindssyg, 1846
blev han Enkemand. Han har haft meget at kæmpe
med — ogsaa i Skolen. Det er svært at tilbageholde et
Smil, naar man læser hans Henvendelse til Kommissionen
angaaende en Episode i Skolestuen:
Ærbødigst P. M.
»Drengen Peder Larsen her af Skolen gjorde sig i
Dag ved at overtræde min Befaling i Henseende til Or
dens Overholdelse skyldig til Straf, og da jeg, efter at
have forklaret ham det Fornødne i denne Anledning,