122 / 795
110
Otto Mackeprang
der ikke kunne findes et andet og bedre anbringelsessted
for den.1
Absalon-statuen på Højbro Plads har for nylig lagt
de 50 år bag sig.2 T idspunktet skulle således være inde
til at overveje betimeligheden af dens anbringelse på
dette sted. Kritik har det ikke skortet på. Alligevel nærer
næppe nogen nu for alvor ønske om at få den fjernet.
Tværtimod synes der at være alm indelig tilfredshed med
statuen her og dens ståsted. Og det er ikke så sært. Ser
man på et fotografi af Højbro Plads fra Christiansborg-
siden, inden statuen kom til, tager pladsen sig ikke rig
tigt ud. Den er — set med nutidens øjne — lovlig smal
til at virke som torv (noget de to kørebaner langs hu s
rækkerne også har andel i) og for kort til at virke som
gade. Statuen giver pladsen karakter og falder godt i tråd
med omgivelserne.
For ret at forstå den form, Højbro Plads har fået, må
man kende pladsens tilb livelsesh istorie. Pladsen her er
et typ isk ildebrandstorv. Dette opstod efter den store
ildebrand, der i dagene 5.— 7. jun i 1795 hærgede byen
fra Holmens Kanal vestpå helt over til Vestervold og
Nørrevold. Hvor Højbro Plads nu findes, lå indtil da en
kompakt huskarré, flankeret mod vest af Højbrostræde
og mod øst af Store Færgestræde, hvilke gader begge
førte ned til stranden.
Det var stadskonduktør, professor J. H. Rawert, som
foreslog, at huskarreen mellem de to gader sku lle sløjfes,
så at der på dette sted kunne anlægges en åben plads,
ikke alene til pryd for byen, men også til beskyttelse
mod ildsvåde. Forslaget „ansås i førstn ingen som et flyg
tigt og ikke nøje nok overtænkt ind fa ld“, skriver Ra
wert selv. Ganske vist var det kostbare grunde, der måtte
ofres, men — tilføjer han — „i det øjeblik, jeg tænkte
på den forandring, havde jeg alene stadens og ikke en
kelte af beboernes in teresse for øjnene. — Mit forslag