Absalon på Højbro Plads
115
er „flammet bornholmsk granit og mursten af størrelse
som munkesten. Foroven på den fremspringende hænge-
plades forside er tænkt en indskrift. Opstillingen er uden
indhegning. Forsiden vender mod Slotsholmen, mod sol
siden og kommer altså i god belysning“. Nyrops brev,
hvormed fulgte det foran omtalte udkast til fodstykket,
ender med disse selvudslettende linier: „Jeg håber, De
kan se bort fra ufrivillige fortegninger ved Deres rytter“.
Der indhentedes en erklæring fra stadsarkitekten og
stadsingeniøren, som i forening udtalte sig anerkendende
om den betydelige gave, ligesom de fandt den angivne
placering af monumentet på Højbro Plads i alle måder
god. Stadsarkitekten (det var den kundskabsrige, men
på det tidspunkt ret alderstegne arkitekt Ludvig Fenger)
mente dog at burde tage reservation med hensyn til fod
stykkets murstensbeklædning, som i ingen henseende
kunne anbefales. Han henstillede, om kommunalbesty
relsen ikke ved forhandling med giveren og kunstnerne
kunne få den afløst af granit.
Med den samlede magistrats tilslutn ing indstillede
borgmester C. K. Øllgaard herefter den 23. maj 1900 til
borgerrepræsentationen, at kommunalbestyrelsen med
tak sku lle modtage den tilbudte gave og give samtykke
til, at statuen opstilledes på det foreslåede sted. Hvad
angår stadsarkitektens betænkeligheder med hensyn til
murstenene i fodstykket, foreslog magistraten, at den
udtalte tvivl skulle henstilles til arkitekt Nyrops over
vejelse og afgørelse ved udarbejdelsen af de endelige teg
ninger.
Under debatten i borgerrepræsentationen den 28. maj
1900 kom de vægtigste bidrag fra cand. jur. Gustav Phi-
lipsen (den senere rådmand) og apoteker Alfred Benzon.
Som indleder gjorde Philipsen gældende, at det er en
stor og smuk gave, som her skænkes staden København,
og at det er sjældent, at en privatmand viser en så stor




