HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

1 9 0

Hans H. Fussing

Grunden til, at godset blev inddraget, finder man bag

på det ark, der rummer registreringen, idet der står, at

det ei en registrering på det svenske til pris dømte gods.

Skønt der ikke findes noget kongebrev derom, må kro

nen have beslaglagt svenske borgeres gods efter Tor-

stenssonkrigens udbrud, og det må have været borg

mestre og råd, der i rådstueretten avgjorde, om gods vir

kelig tilhørte fjendtlige borgere. Der står udtrykkelig, at

underfogeden mødte i stedet for byfogeden Claus Ravn,

og man forstår hans iver, når han skulle have en run

delig del av det svenske gods, han havde opsporet, så

man har formentlig udsat denne belønning for at få fat

i så megen svensk ejendom som muligt.

Hvordan stykjunkeren er kommet i besiddelse av

kirkeinventaret, er vanskeligt at avgøre. Måske er det

fra hans faders kirke i Narva, men det havde han jo i

al fald ingen ret til, måske er det plyndringsgods, som

han kan have fået fat i, hvis han har deltaget i Tredive-

årskrigen, men hans lave charge gør det sandsynligt, at

han har været en ung mand, der ikke har kunnet nå at

være med i krigen, så sandsynligheden taler for, at der

virkelig er tale om noget estnisk kirkeinventar, der er

endt i København.1

i) Københavns byfogedregnskab 1645—46. Bilag 6. R igsarkivet.