206 / 795
1 9 4
Charles Christensen
løb er flyttet hertil, særlig efter de store brande ved
slotte og i byen. „Den røde hane“ har heldigvis i de
senere år holdt sig borte fra Slotsholmsgade. I de gamle
skønne palæer, særlig nr. 8, den såkaldte Stormske gård,
hvor Anna Sophie Reventlow havde bolig i nogle år, og
forhuset til nr. 10, som en tid gik under navnet „Ler-
ches hotel“, samt i kancellibygningen er et væld af
smukke interiører og mange enkeltheder, der giver de
fyldigste billeder af kunsten i Danmark fra tiden mellem
Frederik IV’s og Frederik VFs regeringsår. De mange
velbevarede stuer og sale f. eks. i nr. 10 er oplysende
og skaffer os et ret pålideligt indtryk af rumkunsten på
Christian VFs Christiansborg, der — som en national
ulykke — gik op i luer i 1794. Billedværker om de dej
lige rum i Slotsholmsgade kunne man ønske var kendt
i vide kredse,1 selv om Eigtveds Amalienborg med Chri
stian VII’s palæ — opført for grev Moltke — og Eremi
tagen med sine uforstyrrede Thurah-ruin er smukke prø
ver på en længst forsvunden overdådighed, som vanske
ligt kan overgås, da det fornødne samarbejde mellem
kunstnerne og håndværkerne, f. eks. billedskærere, ikke
kan etableres. Og kun at kopiere det gamle fører ikke til
noget godt.
En mindre orientering af byhistorisk art om kvarte
rets tilblivelse og udvikling er antagelig her på sin plads.
Kan man forestille sig dets skiftende faser — lig et fjern
syn — til et helhedsbillede uddraget af gamle kort, bil
leder og oplysninger om begivenheder, får man meget
glæde heraf, fordi vi befinder os i en sagnrig del af det
gamle København.
Det var vel enevælden og dens bygninger, der gav
kvarteret dets historie. Enevældens tilknytning til denne
del af slotsøen er ikke så mærkelig, da Frederik III her
satte punktum for sin indenlandske politik med enevæl