1 9 8
Charles Christensen
Boldhuset dannede forgængerne for den nuværende hus
række.9 Boldhuset selv må have været en mærkelig frem
toning, og på et andet billede, sidst i 1600-tallet, tegnet
på et kort af G. Hoffmann (f 1687), kan man også se,
at der går buer frem i ydersiderne; buerne stammer an
tagelig fra de mange hvælvinger, man havde i stue
etagen. Overetagen har måske været af bindingsværk,
de angivne former gør det sandsynligt. Den øvre gavl er
så afgjort vist, som om den var bygget op af tømmer
med kryds i fagene. En mærkelig gavlkam går op over
taget. Man kan formode, at der indvendig over den sal,
man spillede bold i, har været en huekonstruktion op i
taget. Pudsede konstruktioner op i taget havde man flere
steder — og har endnu i Holmens Kirke. Det fortælles,
at de svenske fanger, man tog i 1658—59, hensad i de
hvælvede rum under Boldhuset, men da var vinfadene
vel tomme. A. D. Jørgensen formodede, at den nuvæ
rende underste hvælvede etage i kancellibygningen stam
mede fra Boldhusets underetage. Tanken er jo nærlig
gende — på så dårlig en byggegrund — men den mod
siges af det forhold, at den nuværende „røde Bygning“
ikke ligger helt på samme sted som Boldhuset. Dette
sprang noget frem foran Provianthusets gavl, som det
ses både på planer og maleriet fra 1666, medens Kan
celliet blev rykket tilbage i flugt med gavlen.10
Kort tid efter, at det 100 alen11 lange Kancelli var op
ført, ombyggede Frederik IV Provianthusets ene ende •—
det stykke, der lå nærmest slottet — og rejste hermed
en tilbygning op til proviantrummet, det stolte Geheime-
arkiv, der har tre brandsikre overhvælvede etager og
rummer de danske kongers privatbreve, som naturligvis
ikke er tilgængelige uden særlig tilladelse.
Den fine forbindelsesbygning fra Christian VI’s nye
slot, der afløste en ældre gang, gik over mod Geheime-
arkivet og var meget høj — en stor etage højere end




