214 / 795
202
Charles Christensen
Dette kan ses på et stik af Chr. Marselis fra
1 7 1 8.
Byg
ningens oprindelige vinduer havde ikke de store klare
hvide glasruder, man nu ser, delt med enkelte brede
vandrette træsprosser. Der var i Frederik IV’s tid anta
gelig kun blyindfattede vinduer til rådighed med ret
mørkt, grønligt glas; men det var naturligvis ikke de
helt små rudeformede glas, som f. eks. kendes fra kirke
vinduer. Fra Christian IV’s tid har man bevaret nogle
trærammer med blysprosser, de findes på Frederiksborg
Slots vestre sidebygning i nordgavlen. Her er glasstør
relsen ca.
1 7 X 1 2
cm.14 I Tidsskrift for Kunstindustri,
1 89 2,
giver Bernhard Olsen s.
1 2 9
mange oplysninger om
glas og bly i vinduer. Her opgives dog ikke noget be
stemt år for træsprossernes almindelige fremkomst i
Danmark. Romanske kirker har haft træsprosser.
Det kan formodes, at vi her i landet fik de så popu
lære træsprosser på ny først som krydssprosser på Thu-
rahs og Eigtveds tid eller måske kort tid forinden. I nr.
10’s gamle krydssprosser er der mange gamle grønlige
rudeglas. Krydssprosserne holdt sig vel små 100 år, så
kom ved begyndelsen af 1800-tallet de enkelte vandrette
sprossers tid, da glasfremstillingen blev bedre, og der
kom mindre farveblandinger i glasmassen, og rudestør
relsen kunne forøges.
Antagelig er kancellibygningens nuværende rammer
fra denne periode. Endnu Harsdorff benytter kryds
sprosser i rammerne, der kan ses på nr. 6’s facade.
Planen i kancellibygningen er den samme, vi endnu
bruger i kontorbygninger, når der skal spares på bygge
udgifterne. Der er en stor midtergang gennem forhuset
med indgange til rummene ved yder- og inderfacade.
Skillerummene er, som ved mange gamle bygninger, af
bindingsværk, og i årenes løb tørrer træet ud, og væg
gene revner nederdrægtigt. Opvarmningen og belysnin