218 / 795
2 0 6
Charles Christensen
bygninger på nr. 8 eller nr. 10. Det er mest sandsynligt,
at der på nr. 8 må have ligget et meget stort forhus, og
det havde en ca. 17 m længere facade mod gaden end
den nuværende ejendom. Kortet er dateret til 1729, altså
inden det store palæ med ca. 100 alen facade blev hygget
på nr. 10 i 1741.23
Nr. 8.
Palæet på nr. 8 går daglig under betegnelsen Storms
gård. Navnet stammer fra den islandske købmand Storm,
der ejede grundstykket i slutningen af 1600-tallet.24 Om
noget af bygningen stammer fra denne tid, er ikke helt
klart, men dog sandsynligt. Sidefløjens nordvestre del
har i alle tilfælde mange minder fra Frederik IV’s tid,
så her er man på den sikre side med hensyn til en da
tering. Det ser ud til, at den senere ejer af palæet, Anna
Sophie, grevinde af Reventlow, ikke var den første at
Frederik IV’s favoriter, der var installeret i gården. H.U.
Ramsing oplyser, at grevinde Charlotte Helene von Schin-
del boede her i 1709—14.
Efter disse år blev Anna Sophie, der havde fået titel
af fyrstinde af Slesvig, i 1719 ejer af bygningen, men efter
kongens død i 1730 fik Anna Sophie vanskelige år og
flyttede herfra. Der var en forbindelsesgang mellem pa
læet og slottet, så Frederik IV var i stand til at gå upå
agtet over til palæet i Slotsholmsgade. Gangen fra slottet
over til Geheimearkivet m. m. blev forlænget gennem
Proviantgårdens øverste etage, den er vist på den øvre
etageplan af kancellibygningen. Man må desuden have
haft en bygning — antagelig af bindingsværk — efter
kortet fra 1729 — mellem Provianthuset og den gedigne
murede sidefløj til den Stormske gård. Denne forbindel
sesbygning havde efter de gamle kort at dømme en min
dre trekantet udvidelse helt henne ved Proviantgården,
antagelig for at bringe en døråbning, hvis overbue endnu