224 / 795
212
Charles Christensen
Sophie, grevinde af Reventlow. Her i disse rum har grev
inden levet og født nogle af sine og kongens hørn, som
ikke nåede at overleve deres forældre. Da grevinden blev
viet til kongen, flyttede hun naturligvis op på slottet;
men efter 1730 satte nye magthavere deres vilje igennem
og forviste Anna Sophie til Klausholm.29
De nye brugere af palæet blev Landetatens General
kommissariat og postvæsenet, der her disponerede over
arealer og lokaler til 1780. Der kom naturligvis en del
forandringer og tilføjelser i årene efter 1730, da forud
sætningerne for kontorer og luksusrum jo er noget for
skellige.
I haven bag palæet opførte man forskellige småbyg-
ninger, der ses på Geddes kort fra 1757 og den store
perspektivplan.30
Inden vi forlader Anna Sophies lykkelige — eller ulyk
kelige — år i palæet, bør vi se alvorligt på det have
anlæg, som omgav palæet ved 1729. I haven var to vin
kelrette akser, den ene fra midten af forhuset og over
mod Provianthuset. Her i denne akse var, inden man
nåede helt over til Proviantgården, en havepavillon med
en apsislignende bagvæg. Midt i haven var anlagt et vand
bassin, som lå således, at det passede med den anden
akse i haven, der udgik fra det gådefulde havehus af
bindingsværk. Denne anlægsretning stilede over mod
søen og havde optaget og behersket et haveparti bag nr.
10, som havde været bolig for Sophie Amalie Moth, grev
inden af Samsø, og hendes og Christian V’s søn Ulrik
Christian Gyldenløve, der begge døde i 1719. Det fælles
haveanlæg er antagelig først udført efter dette år. I skel
let mellem haverne til nr. 8 og 10 var to symmetriske
havepavilloner. Arealerne, som havde tilhørt grevinden
af Samsø, var ret store og samlet sammen ved småkøb
af spredte grundstykker. På planen fra 1729 ses, at
haverne gik helt ned til søen, og der er vist et lille have
hus med udsigt til søen, som også kendes fra et billede