Previous Page  230 / 795 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 230 / 795 Next Page
Page Background

2 1 8

Charles Christensen

inspirationens frimodighed; inden Thurah døde i 1759,

havde klassicismen forkætret hans idealer.

Den bygmester, der stod for opførelsen af nr. 10, i

1741—42, var konduktør fra Christiansborg J. A. Soherr.

Stenhuggerarbejdet blev leveret af Jacob Fortling, og

ingen mindre end hofsnedkermester Dietrich Schaffer

stod for det ejendommelige træarbejde, som palæet hel­

digvis har bevaret en del af.40 I dansk bygningshistorie

savner man en nøjere redegørelse for de forskellige stor­

bygmestres særlige former ved f. eks. døre, paneler og

vinduer; der er meget stor forskel på disse enkeltformer

fra årene mellem Frederik IV og Frederik VI. At sam­

menstille de mange variationer på snedkerformer fra for­

skellige tider er et meget stort arbejde; men det kan

støtte kunsthistorien på flere måder.

I den før angivne tidsperiode sker der store forandrin­

ger, og udenlandske kunstnere træder frem og viser os

enkeltformer — foruden helbedsvirkninger — der kan

være så ægte franske, at man føler sig hensat til selve

Frankrig. Her kan omtales Jardins skønne interiører,

som tiden desværre har faret ublidt frem imod; men

endnu er f. eks. på Bernstorff en del bevaret fra Jardins

mesterhånd;44 også interiørerne i „Gule Palæ“ er meget

smukke. En afdød akademiprofessor Hans J. Holm havde

for ca. 50 år siden det slagord, at en arkitekt altid kunne

kendes på sine profiler; men det passer ikke mere, for

nu er profiler bandlyste.

Til palæet i nr. 10 hørte der store haveanlæg, og man

traf i 1926 rester fra kantsten om et vandbassin. En op­

måling heraf findes i Nationalmuseet.

Nr. 12.

Det sidste af de gamle palæer i Slotsholmsgade, nuvæ­

rende nr. 12, har ud mod gaden kun bevaret en sand­

stens portal fra sin fordums herlighed. Dette grundstyk­

ke, gi. matr. nr. 94, tilhørte i 1661 den berømte feltherre

greve Hans Schack og var i denne families eje til 1690