230 / 795
2 1 8
Charles Christensen
inspirationens frimodighed; inden Thurah døde i 1759,
havde klassicismen forkætret hans idealer.
Den bygmester, der stod for opførelsen af nr. 10, i
1741—42, var konduktør fra Christiansborg J. A. Soherr.
Stenhuggerarbejdet blev leveret af Jacob Fortling, og
ingen mindre end hofsnedkermester Dietrich Schaffer
stod for det ejendommelige træarbejde, som palæet hel
digvis har bevaret en del af.40 I dansk bygningshistorie
savner man en nøjere redegørelse for de forskellige stor
bygmestres særlige former ved f. eks. døre, paneler og
vinduer; der er meget stor forskel på disse enkeltformer
fra årene mellem Frederik IV og Frederik VI. At sam
menstille de mange variationer på snedkerformer fra for
skellige tider er et meget stort arbejde; men det kan
støtte kunsthistorien på flere måder.
I den før angivne tidsperiode sker der store forandrin
ger, og udenlandske kunstnere træder frem og viser os
enkeltformer — foruden helbedsvirkninger — der kan
være så ægte franske, at man føler sig hensat til selve
Frankrig. Her kan omtales Jardins skønne interiører,
som tiden desværre har faret ublidt frem imod; men
endnu er f. eks. på Bernstorff en del bevaret fra Jardins
mesterhånd;44 også interiørerne i „Gule Palæ“ er meget
smukke. En afdød akademiprofessor Hans J. Holm havde
for ca. 50 år siden det slagord, at en arkitekt altid kunne
kendes på sine profiler; men det passer ikke mere, for
nu er profiler bandlyste.
Til palæet i nr. 10 hørte der store haveanlæg, og man
traf i 1926 rester fra kantsten om et vandbassin. En op
måling heraf findes i Nationalmuseet.
Nr. 12.
Det sidste af de gamle palæer i Slotsholmsgade, nuvæ
rende nr. 12, har ud mod gaden kun bevaret en sand
stens portal fra sin fordums herlighed. Dette grundstyk
ke, gi. matr. nr. 94, tilhørte i 1661 den berømte feltherre
greve Hans Schack og var i denne families eje til 1690