234 / 795
2 2 2
Charles Christensen
4) Hist. Medd. 3, II, s. 11 f.
5) Som ses af Christian IV’s ordre til sin bygm ester at møde
med sin jernkæde til opmålingsarbejde.
6) For at om tale et par eksempler fra 18. århundredes bygninger,
kan vi tage Erem itagens ofte berømmede hjørnesøjler i øverste
etage. De har det praktiske formål at skjule nogle småvinduer i
hjørnerne til hemmeligheder, hvis tilstedeværelse forfatteren af
bogen om Thurah ikke kendte. Og på et noget senere bygningsværk,
kolonnaden ved Amalienborg, tyder de brede vægstykker op til pa
læerne ikke på, at man med dem kun vil skabe en skønhedsvirk
ning; men de er sandsynligvis kommet her for at klare de meget
store trapper i palæet, der måtte til for at komme op på den gang,
der ligger over søjlerne. Gangen var kolonnadens forudsætning.
7) J. L. W olf: Encom ion, s. 152.
s ) Først malet i 1666.
9) H. U. Ramsing oplyser i Københavns Ejendomme 1377— 1728,
II, 69, at flere af disse huse brændte i 1682, og da tilhørte de
Charlotte Amalie.
10) Et stykke af Provianthusets gam le gavl med skråskifter fra
taglinien og afhuggede sandstensgesim ser ses endnu på stedet syd
for kancellibygningen op til forbindelsesfløjen til slottet.
71)
Tallet er opgivet i Pontoppidans Atlas. De 100 alen i dia
meter var der også på Christian IV’s ufuldendte rundkirke.
12) Se stik i Pontoppidan: Den danske Atlas, II, 150. Her er også
et prospekt af husrækken i Slotsholm sgade, som ser noget løjerlig
ud, men det gam le Københavns beboere var vel ofte usikre i be
dømmelsen.
13)
Bageriet er vist på van W ijcks stik fra 1611, og småhuse med
halvtagsgavlen ved Provianthuset ses på billedet fra 1666 af ene
vældens proklamation.
44)
Opmåling i værket om Frederiksborg, ved V. Holck, b. I.
Tegningen gengivet i teksten.
15) Meddelt mig af afdøde statsgæ ldssekretær Holmdal, der be
gyndte i Den røde Bygning i 1899.
16) Gassen kom vel frem i ca. 1860, og min oldefader, der var
gartner i Sydsjæ lland, skrev til fam ilien i hovedstaden, om de
kunne sende ham nogle „flasker gas“ ; han mente, det var noget
ligesom stenolie til lamperne.
17) I m in barndom kaldte man endnu store støvler for „brand
spande“. Nu høres den betegnelse ikke mere, måske fordi der er så
få støvler, nu er det skoenes tid.