237 / 795
SEL SKABET FOR
TR YKKE FR I HEDENS RETTE BRUG
Af SIGURD NIELSEN.
Presselovgivningen
1
1770
—
1830.
T
rykkefriheden er en frugt af oplysningstiden. Under
enevælden herskede censur her i landet, d. v. s. intet
kunne offentliggøres uden statsmagtens godkendelse.
Struensee, den oplyste enevældes repræsentant i Dan
mark, brød ganske med den hidtidige politik. Den 14.
september 1770 blev med et slag al censur ophævet, og
resultatet var, at et væld af skrifter myldrede frem. Det
gik hurtigt op for regeringen, at friheden nødvendigvis
måtte have sin begrænsning, og 7. oktober 1771 kom
bestemmelser om straf for misbrug af pressefriheden,
hvorved pressefriheden kombineredes med forfatteran
svarlighed. Pressens frihed fik dog ikke lang levetid i
første omgang, men kvaltes af reaktionen i 1772. Så
ledes forbød et reskript af 20. oktober 1773 bladene at
give meddelelser, som angik staten eller regeringen,
almindelige foranstaltninger eller andre stridsskrifter.
Regeringsskiftet i 1784 betød friere forhold for forfat
terne, uden at lovgivningen egentlig ændredes; regerin
gen holdt bare lige så stille op med at gribe ind overfor
dristige forfattere. Den franske revolutions udbrud be
tød imidlertid en gradvis ændring af statsmagtens hold
15