232 / 795
2 2 0
Charles Christensen
og der er diamantkvadere af sandsten i buen og portalens
lodrette lynninger. Over portalgesimsen er en brudt tre
kantgavl og Hans Schacks og hustrus våben. Portalen
sad naturligvis oprindelig ved facadens østre ende, og
grundstykket har ikke gået længere end til østgavlen ved
portrummet.45 Da Christiansgade i 1866 blev ført igen
nem, øgede man grundstykket med en ca. 10 m, og huset
fik et nygotisk antræk med en jernaltan, der har års
tallet 1866 i rækværket. Der må dog tidligere have været
ombygninger, for navnlig gårdsiden viser en større for
andring i begyndelsen af 1800-tallet. Først i 1927 købte
staten ejendommen. Desværre blev en af byens smukke
ste bindingsværksgårde, den Grønbeckske gård, ofret for
gadens gennemskæring. Sidehuset til nr. 12 har flere
mærkelige forhold, og alt tyder på, at der står ligesom
to bygninger inden i hinanden. En rest af et smallere
ældre og et bredere yngre hus, hvori der er afsat buede
nicher for at bevare vinduesstederne og karme i den
smalle ældre fløj. To af disse vinduer er dog flyttet ud,
men eet sidder tilbage i en dyb niche.
Den indre kældermur i sidebygningen har en række
mindre nicher med flade overbuer og gamle åbninger,
som gør et ret ærværdigt indtryk. Det er på denne mur,
at der ifølge afd. slotsforvalter A. E. Petersens opgivelse
har været påmalede kvadere.40 Muren har måske haft
en forbindelse over til Proviantgården, der i 1616 havde
fået en ydre påmaling, „anstrøget udi Tavl“, efter først
at være „dønniket“ af Simon Simonsen.
Over sidefløjens kælderrum er flere steder gamle me
get svære bjælker, der antagelig har ligget her i mange
år, måske fra opførelsen.
Til de gamle forhuse i Slotsholmsgade er der flere
steder — f. eks. i nr. 10 — opført meget store bygninger
på baggrundene; men en gennemgang af disse og deres
værdier må være forbeholdt fremtidens forskning, og en
kritik af de arkitekturformer, der her er fremstillet, bør