Previous Page  231 / 795 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 231 / 795 Next Page
Page Background

Gamle bygninger på Slotsholmen

2 1 9

og skiftede ofte ejere i den følgende tid.12 Man har en

helt god fremstilling af bygningens ydre hos Rach og

Eegberg fra 1748.43 Der er vist en i alle måder tiltalende

bygning med mange udsmykninger, der bragte Christian

IV’s idealer i erindring. Over gesimsen var på midten

en stor renæssancegavl,44 og der er vist indfatninger om

vinduerne, hvor trekantgavle i række veksler med runde

Slotsholm sgade nr. 10, oprindelig plan af 1. sal. Nationalmuseet.

gavlgesimser over lysåbningerne. Inde til gården må der

have været et ottekantet trappetårn, antagelig ved for­

husets og sidebygningens sammenskæring; dette trappe­

tårn var en forældet form i 1660. Over trappebygningen

såes en lille kuppel. Det kan tænkes, at man i jorden

er i stand til at finde rester af trappetårnet, der ved en

af husets mange ombygninger er ofret for mere komfor­

table trappeanlæg.

Man kan på forhuset ind mod gården endnu se en

lodret fuge et stykke fra sidebygningen, der antagelig

viser det gamle trappehus’ plads.

Den morsomme barokportal med våbenskjoldene på

facaden til Slotsholmsgade har påmalet årstal 1666. Por­

talens åbning slutter foroven med en kurvehanks bue,