2 2 4
Charles Christensen
32) Der var efter 1730 anvendt store beløb på bygningens istand
sæ ttelse.
33) Der er fæle revner flere steder og sætninger i underetagen,
så vægten med den øvre etage blev vel for stor.
34) Det er 9” træ, der er benyttet til søjler og dragere. Her har
ikke været hestestald, som det siges, men postrum.
35) Fr. Weilbach: Architekten Lauritz Thura, s. 96. Man kan
også finde paralleller ved formen på kam inoverliggere fra Thurahs
andre bygninger.
36) Mellem disse oprindelige buekonstruktioner er et lavt 4 m
bredt fag, underst ved trappen. I denne åbning er senere indsat
buer af tynde brædder; de er altså ikke fra Thurahs tid.
37) Iagttaget af forfatteren i 1939.
3S)
Måske stammer den smukke forside til et vægskab på 1. sal
i østmuren fra denne tid, eller det kom til i den korte tid, det
ældre Kunstakademi havde lokaler i huset.
39) Om palæet se „Den danske Centraladm inistration“, s. 89—
104, Fr. W eilbach: Arkitekten, XXVI, s. 217, C. E lling: Palæer og
Patricierhuse fra Rokokotiden, s. 10, Danske Slotte og Herregaarde,
Ny sam ling I, s. 22—27.
40) Der har antagelig også været dekorationer med forskellige
træsorter i gulvene, som man kan se et oprindeligt eksempel på
ved et gulv på Fredensborg slot, 1. sal. Her er benyttet forskellige
træsorter. Dette er gentaget ved Frederiksborg.
41) Der savnes et billed- og opmålingsværk om Jardin’s kunst.
42) På Geddes kort fra 1757 nævnes etatsråd Frederich Wewer
som ejer.
43) E lling og Hermansen: Holbergtidens København, s. 38.
44) På billedet fra 1666 er vist en meget stor gavl ud mod gaden
på det sted, man må antage, at Schacks „hotel“ har ligget. Frem
stillin gen fra 1660— 66 passer dog ikke helt med m aleriet af Rach
og Eegberg fra 1748.
45) Kan ses på tegningen fra ca. 1850 af „Fattig Holm“ i Før og
Nu, I bind, nr. 2. På det tidspunkt var den store gavl mod gaden
nedtaget, og der var ikke mere indfatninger om vinduerne. Gavlen,
der i 1797 om tales som „gotisk“, var endnu til stede i dette år,
og karmene havde „engelske rammer“, det var måske skyde
vinduer?
46) Også på Voergård har der, som påvist af forfatteren i 1937,
været påmalet kvadere på murværket ved gesim sen; bemalingen
gav sig ud for im iteret sandsten.




