239 / 795
Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug
2 2 7
nye indskrænkninger. De vigtigste reskripter var: Plakat
af 18. oktober 1805 om forbud mod udspredning af ryg
ter. PI. af 2. oktober 1810, der bestemte, at kun aviser
med særligt privilegium måtte udgive politiske efterret
ninger (udenrigspolitiske nyheder). Et sådant privilegi
um var dog en tvivlsom fordel, idet de privilegerede blade
var underkastet censur. I København opnåede kun „Da
gen“ og „Berlingske Tidende“ dette privilegium, hvorimod
næsten alle provinsblade fik det. Endelig fik polititilsy
net ved PI. af 13. maj 1814 karakter af censur, idet
bladene fra nu af først måtte publiceres, når politime
steren havde godkendt indholdet. Flere skærpelser af
loven af 1799 fulgte, således ændredes ved forordning
af 30. marts 1827 straffen for overtrædelse af § 2 fra
landsforvisning til livsvarigt fængsel på Christiansø.
Disse bestemmelser i forbindelse med den trange tid
standsede den diskussion af samfundsspørgsmål, der i
så rigt mål havde fundet sted i slutningen af det 18. år
hundrede. Om traditionerne fra den franske revolution
levede videre i begyndelsen af det 19. århundrede, er
vel vanskeligt at afgøre, men i hvert fald trådte oppo
sitionen ikke frem for offentligheden.
Diskussionen i 1S3i om pressens stilling.
Først efter 1830 kom det til konflikter mellem regering
og presse. Kritikken kom navnlig til orde i „Københavns
posten“ og „Fædrelandet“, men de mere moderate tids
skrifter, „Dansk Ugeskrift“ og „Maanedskrift for Litte
ratur“, tog også engang imellem del i debatten. På dette
tidspunkt begyndte kritikken af trykkefrihedslovgiv
ningen, men forholdene var temmelig komplicerede, og
meningerne var delte.
I 1834 udspandt der sig en livlig diskussion, der afslø
rede store meningsforskelle indenfor liberale kredse.