244 / 795
2 3 2
Sigurd N ielsen
med et vist forbehold. Men skulle skellet være draget
nogenlunde rigtigt, må man vel egentlig forbavses over,
at over 14
%
tilhører gruppen håndværkere og små
handlende, ikke mindst når man tager i betragtning, at
man fra ledelsens side først og fremmest tog sigte på
at få ansete borgere med. I visse konservative kredse
vakte de mindre næringsdrivendes deltagelse da også
misfornøjelse.11 Selv om man ikke offentlig meddelte
noget om denne adressekampagne, var der dog indirekte
givet et vink igennem Clausens artikel: „Betragtninger
over Trykkefrihed og Censur“.12 Og denne protest mod
nye indgreb i pressens frihed har muligvis bidraget til
den store tilslutning. Petitionen, der var holdt i en meget
underdanig tone, mindede om den store betydning,
trykkefriheden havde haft for Danmarks udvikling, og
bønfaldt om, at kongen ville bevare den til gavn for
landet.13
Trykkefrihedsselskabets stiftelse.
Da regeringen den 26. februar i „Kollegialtidende“
offentliggjorde sit berømte svar, der hævdede, at rege
ringen bedst selv kunne bedømme pressens tarv, opstod
der uro i København, og i de første martsdage fandt en
del optøjer sted i hovedstaden.14 Da den kreds, der havde
taget initiativet til adressen, mærkede, at stemningen var
gunstig, besluttede man ved dannelsen af en forening
at fortsætte bestræbelserne for at opretholde den gæl
dende trykkefrihedslovgivning. Hvor ideen egentlig er
undfanget, vides ikke. En moderne forsker nævner gros
serer L. N. Hvidt som planens ophavsmand.15 I hvert fald
udsendtes den 6. marts 1835 en indbydelse16 fra de 10
mænd, der havde startet adressen, til deltagelse i dan
nelsen af et selskab for trykkefrihedens rette brug. Og
den 14. marts stiftedes selskabet, der startede med 480
medlemmer. Meningerne var dog stærkt delte med hen