Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug
2 3 3
syn til selskabets formål. Divergerende meninger kom
mer tydeligt til udtryk i to artikler i „Dansk Ugeskrift“
før stiftelsen. Den første artikel var skrevet af professor
Sibbern, og titlen „Angaaende det i Forslag bragte Sel
skab til Værn mod Misbrug af Trykkefriheden“17 viser,
hvad Sibbern lagde vægt på. Forfatteren mener, at en
hver, der indtræder i selskabet, er forpligtet til at over
holde dets bestemmelser angående en sømmelig skrive
måde. Der bliver tale om et gensidigt tilsyn. Medlems
tallet bør ikke blive for stort, da derved opgaven vil
vanskeliggøres. Efterhånden vil medlemmer af selskabet
indsende deres artikler til bedømmelse. Muligvis kan
man også værne imod misbrug ved at stifte et fond til
støtte for borgere, der er blevet usømmeligt angrebet.
Den anden artikel „Nogle Bemærkninger over det
foreslaaede Trykkefrihedsselskab“18er skrevet af Schouw,
der har en noget anden opfattelse. Han omtaler den mu
lighed at sætte kontingentet så lavt, at alle borgerklas
ser kunne komme med, og selskabet kunne udgive popu
lære skrifter. Det ville efter Schouws formening kunne
blive frugtbringende, hvis man i selskabet i lighed med
fremgangsmåden i „Dansk Ugeskrift“ og „Maanedsskrift
for Litteratur“ underkaster hinandens arbejde en prø
velse, men Schouw ønsker dog ikke at gå så vidt som
til at revse ytringer i pressen eller forpligte sig til ikke
at holde slette blade, da det let får karakter af en forføl
gelse. Der var uoverensstemmelse mellem stifterne
0111
selskabets formål, og der forestod da også en del drøf
telser, før selskabets love blev endeligt udformede. I det
første udkast til love19 var vægten tydeligt lagt på be
kæmpelse af misbrug, en fremgangsmåde, Sibbern og
H. C. Ørsted var ivrige tilhængere af. F. eks. var der en
bestemmelse om, at medlemmerne forpligtede sig til ikke
at holde slette blade, men mange har dog delt Schouws
betænkeligheder ved denne paragraf, thi den gled ud ved




