236
Sigurd N ielsen
interessant vidnesbyrd om, at man i provinsen ønskede
at iværksætte et oplysningsarbejde, uafhængig af Køben
havn. Men man ønskede som nævnt ingen selvstændig
optræden fra filialernes side, faren herfor skulle dog
heller ikke vise sig overvældende stor; når man ønskede
filialer oprettet, var det af adm inistrative grunde. Det
var bekvemt at have organisationer i provinsen til at
fordele skrifter, opkræve kontingenter o. lign.26
Magten lå hos moderselskabet i København, og dette
fik følgende organisation: Generalforsamlingen, der blev
indkaldt to gange om året (i april og oktober), havde
den lovgivende magt og valgte endvidere den udøvende
myndighed. På generalforsam lingen i april valgtes for
det kommende år et repræsentantskab på 36 medlem
mer, der ud af sin egen m idte udpegede en såkaldt
skriftkom ité, der havde den daglige ledelse, d. v. s. ud
givelsen af skrifter og redaktionen af „Dansk Folke
blad“ (selskabets organ, som skulle udkomme en gang
ugen tlig ). Skriftkom iteen bestod af 9 medlemmer med
formand og viceformand i spidsen. Forklaringen på, at
man valgte et helt kollegium til at lede Folkebladet i
stedet for at udpege en ansvarlig redaktør, er jo nok, at
man forsøgte at skabe balance mellem de to grupper i
selskabet. Senere, da man overdrog redaktionen til F. C.
Olsen, var der da også stor betænkelighed ved at lade
ledelsen glide ud af skriftkom iteens hænder.27 Nu fik
man den ordning, som tidligere var blevet indført af
„Maanedsskrift for L itteratur“, hvor den efter Schouws
mening fungerede udmærket. I dette organ gik det nu
ikke så godt, her blev brydningerne mellem konservative
og liberale så stærke, at bladet måtte gå ind i 1838. De
samme brydninger sku lle man komme til at opleve i
Trykkefrihedsselskabets bestyrelse. På generalforsam lin
gen i april 1835 valgtes den første bestyrelse, og denne
udpegede følgende 9 til skriftkom iteen: Schouw (for




