253 / 795
S elskabet for T rykkefrihedens rette Brug
241
han om oplysningen af middelstanden, men i en anden
om muligheden af at sætte kontingentet så lavt, at alle
borgerklasser kan træde ind i foreningen.40 Og det var
det sidste, der skete. Kontingentet blev sat til 2 rdl. om ^
året, og for dette beløb modtog medlemmerne såvel
„Dansk Folkeblad“ som de af foreningen udsendte skrif
ter. I den meddelelse om udgivelse af Folkebladet, som
foreningen den 16. maj 1835 udsender,41 hedder det, at
stoffet skal behandles på folkelig måde, „det maa kunne
tiltale tænksomme Læsere paa forskelligt Trin af Kund
skab og Dannelse, kunne læses af nogle til Belæring, af
andre til Oplivelse“. Da Johannes Hage den 25. sep
tember 1835 rykker skriftkom iteen til undsætning42 i
anledning af „Københavnsposten“s angreb, henviser han
dels til de mænds stilling, hvem redaktionen er overdra
get, dels til, at det politiske liv endnu er svagt udviklet,
og at der endelig er andre blade, som behandler politiske
anliggender, og opkaster et spørgsmål, hvem „Dansk
Folkeblad“ henvender sig til: „For hvilket Publikum,
for den mindre dannede Del, svare vi, da vi formener,
at Komiteen hverken har haft Bondestanden eller den
mest dannede Del af Middelstanden for Øje“. For bon
den ville velskrevne provinsaviser være meget gavnlige,
de kunne skrive korte populære politiske artikler og
dertil knytte den nærmeste egns begivenheder. Og kon
klusionen bliver „det bliver da den mindre dannede Del
af Borgerstanden, man nærmest kan tænke paa ved Val
get af Emnerne“. I samme nummer hilser skriftkom i
teen i en vedføjet erklæring dette forsvar med glæde og
fastslår, at Folkebladet ikke er noget politisk blad, men
skal tjene til at oplyse folket om genstande, der må være
vigtige for alle. Selv om man muligvis ved dannelsen
mest har tænkt på at henvende sig til den mindre dan
nede del af borgerskabet, viser selskabets virksomhed
dog, at dette program ikke blev fulgt, men at man også
16