256 / 795
244
Sigurd N ielsen
dede skikke og traditioner sku lle bortryddes, og her blev
det naturligt nok landbefolkningen, man tog i skole.
Bønderne blev opfordret tid at søge læge i stedet for at
anvende gamle husråd eller søge kvaksalveren. Dette
emne behandles f. eks. i artiklen „En Episode af Læge
kunstens H istorie i Jylland“49 formet som en morsom
fortælling. Artiklen var skrevet af pastor Rohmann, der
leverede nogle af de bedste bidrag i Folkebladet. Præ
sterne er i det hele taget selskabets gode støtter i op lys
ningsarbejdet. Den altovervejende del af de indsendte
artikler i „Dansk Folkeblad“ stammer fra gejstlige, og
også en betydelig del af de udgivne skrifter havde gejst
lige fædre.
Men vi vender tilbage til bladets indhold. Bekæmpelse
ajL-Qvm4go- p ræger bladet, og h istoriske skildringer gives
af fortidens fejlgreb. Et led i denne kamp var de utallige
_advarsler imod tallotteriet. Mange lærerige og afskræk
kende beretninger frem føres om den sørgelige skæbne,
der bliver den lidenskabelige spillers lod. Også børne
opdragelse giver bladet sig af med, dels til befolkningen
i al almindelighed om at opdrage hørn i dyd og guds
frygt, men dog henvender man sig også her med forkær
lighed til landbefolkningen, f. eks. i artiklen „Børneop
dragelsen paa Landet“,50 hvori bønderne belæres
0111
det
forkastelige i at give børn brændevin, nødvendigheden
af at sende børnene rettidig i skole, gavnligheden ved at
sørge for renlighed, og ikke m indst nødvendigheden af
at oplære børn til nyttige beskæftigelser. Bøndernes liv
skal reformeres, både hvad angår arbejde og fest. En af
bøndernes gode venner O. D. Liitken skriver „Om den
danske Landalmues Forlystelser og Gavnligheden af, at
nogle af dem hævedes og forbedredes“.51 Pastoren beret
ter om bøndernes fester, der i og for sig var meget
uskyldige, men dog var drikkeriet uheldigt, f. eks. ved
fester som „Ride Sommer i By“ og „Ride Fastelavn“.