259 / 795
Selskabet for T rykkefrihedens rette Brug
247
Lehmanns forslag.
Trykkefrihedsselskabets generalforsamling den 4. no
vember 1836 blev skelsættende i foreningens historie,
idet Lehmann på denne forelagde to forslag,60 det ene
om udvidelse af foreningens virksomhed til også at gæl
de Slesvig; det andet gik ud på, at generalforsamlingen
skulle bemyndige repræsentantskabet til at tilstille en
ten kongen eller stænderforsamlingerne en petition,
hvori man anmodede om, at domstolene alene skulle
have myndighed i pressesager. Det første skal jeg kom
me tilbage til under behandlingen af selskabets forhold
til Slesvig. På generalforsam lingen gav det ikke anled
ning til uoverensstemmelser, men blev enstemmigt ved
taget. Det andet skridt stod på dette tidspunkt som en
langt alvorligere sag. F lertallet undgik at tage stilling
til spørgsmålet ved at udtale, at petitionen i hvert fald
burde indleveres til stænderne, og da disse ikke var inde
i øjeblikket, var der ingen grund til at tage stilling på
nuværende tidspunkt. Lehmann trak forslaget tilbage,61
og uvejret syntes ovre for denne gang. Men allerede på
næste repræsentantskabsmøde den 21. november optog
Høegh-Guldberg forslaget, idet han ønskede, at general
forsamlingen i april skulle give den af Lehmann fore
slåede bemyndigelse.62
Der blev nedsat en komité, bestående af H. N. Clausen,
overretsprokurator M. Delbanco og højesteretsadvokat
Blechingberg, til at afgive betænkning over forslaget.
Den 17. februar offentliggjordes komiteens betænkning
i „Dansk Folkeblad“. Forslaget afvistes, idet man hæv
dede, at det var stridende mod selskabets love at ind
virke direkte på presselovgivningen. Komiteen udviklede
videre, at generalforsam lingen ikke var kompetent til at
forandre selskabets formål, da § 1 var en grundlov. Der
med var de modsætninger, der allerede var til stede ved
drøftelsen af selskabets love på den første generalfor