264 / 795
252
Sigurd N ielsen
prom is.72 De foreslog, at repræsentanterne sku lle for
sikre, at der ikke blev påtænkt nogen ændring for § 1.
For denne erklæring stemte alle repræsentanter med
undtagelse af Engelstoft, Molbech og Sibbern. Denne
erklæring beroligede dog ikke stifterne. Schouw frem
hævede den 23. jun i i en skrivelse til stifterne,73 at dette
forslag ingen garanti gav imod fremtidige ændringer,
men han foreslår at afvente behandlingen af Gads for
slag, hvilket vandt tilslutn ing.
Forf at ni ngsdi skuss ionen i bladene.
Samtidig udspandt der sig en polem ik i „Københavns
posten“ mellem Schouw og bladet. I sit indlæg den
23. jun i74 fastholdt Schouw, at stifterne havde ret til at
forlange selskabets oprindelige plan bevaret. Han sam
menlignede foreningen med et interessentskab, her var
blot tale om sammenskud af åndelige kræfter, og de, der
anvendte tid og kræfter i selskabets tjeneste, ville ikke
risikere, at det blev anvendt i andet øjemed end det til
sigtede. I „Betragtninger“75 indrømmer „Københavns
posten“, at en del taler for at indføre en repræsentativ
forfatning, derved ville de dygtigste blive valgt, men på
den anden side ville filialernes ind flydelse kun blive til
syneladende, da kun københavnere kunne vælges, og
provinsboernes kendskab til disse ikke var stor. Men
den vægtigste indvending er, at generalforsam lingen er
et vigtigt dannelsesm iddel. Interessen vil svækkes, når
den er borte.
Som denne d iskussion antyder, var modsætningen
mellem de to grupper ikke uovervindelig. De liberale be
nægtede ikke den repræsentative forfatn ings fortrin lig
hed, men interessen kunne lettest vedligeholdes og for
øges gennem generalforsam lingsdebatterne. Og endelig
var det også blandt de københavnske medlemmer, de
liberale havde deres tilhængere, mens de moderate og