268 / 795
256
Sigurd N ielsen
I det næste møde rykkede Gad ud med en energisk
forsvarstale for den nye ordning.81 Han fremhævede, at
der opstod mange spørgsmål, som massen ikke kunne
danne sig nogen mening om, men som selv folk, der var
vant til at sysle med åndelige ting, kunne være i tvivl
om, f. eks. kompetencespørgsmålet, grundlovens uforan
derlighed, selskabets petitionsret. Grosserer M. L. Na-
thanson rejste spørgsmålet,82 om generalforsam lingen
ville afstå den ret, som den havde fået. Han bemærkede
meget træffende, „man var ikke gaaet ind i Selskabet for
at faa Bøger gratis, men man var gaaet derind i Følel
sen af, at en Ret længe havde været tilsidesat ved ej
at deltage i en offentlig Forsam ling“.
David kæmpede stadig for bevarelsen af generalfor
sam lingen og indførelse af tokammersystem , men inden
for liberale kredse blev man stem t for at give efter. Så
ledes erklærede Hage,83 at man var nødt til at gå ind
på kom iteens forslag for at undgå et skisma. Han ind
rømmede, at politiske anskuelser kunne sætte sit præg
på „Dansk Folkeblad“ og skrifterne, men det vigtigste
var dog, at op lysningsarbejdet fortsattes. Til sidst drej
ede d iskussionen sig om, hvorvidt man sku lle tage be
slutning straks eller først indhente filialernes betænk
ninger. Salicath mente, at repræsentationen måtte træffe
sin afgørelse og derefter forelægge den for filialerne. Da
vid krævede, at filialerne sku lle stå frit. Man sku lle ikke
lægge dem svaret i munden. Davids synspunkt sej
rede, og filialerne fik en frist på 8 uger til at indsende
betænkning i.
Filialernes betænkni nger.
Der indløb svar fra 18 filialer.84 Af d isse gik 13 (Aal
borg, Fredericia, Frederiksborg, Hjørring, Holbæk, Køge,
Kolding, Maribo, Nakskov, Nykøbing F., Odense, Ros
kilde og Slagelse) ind for at overdrage selskabets lovgi