S elskabet for T rykkefrihedens rette Brug
253
konservative kunne regne med stærkest tilslutning i pro
vinsen. Den ringe tilbøjelighed, selskabets ledelse ved
mange lejligheder nærede m. h. t. at rådspørge filialerne,
viser klart, det ikke var af hensyn til filialerne, den nye
forfatning sku lle gennemføres.
Formanden for Randers filial, overlærer Ingerslev,
anede åbenbart, at de moderates forslag kun ville give
filialerne ringe indflydelse, thi han foreslog at give fili
alerne rådgivende myndighed i alle vigtige anliggender.7'5
En af stifternes ivrigste modstandere var David, der
vel næppe kan siges at høre til den liberale gruppe, men
nærmest må siges at være „løsgænger“. I „Fædrelandet“
fremsætter han den 8. ju li en række interessante prin
cipielle betragtninger.77 David starter med at forsvare
vetoret og tokammersystem , også af en anden grund bør
generalforsamlingen bevares, man skal ikke ringeagte de
menige medlemmers mening. Sammenblanding af den
udøvende og den lovgivende myndighed vil være at synde
mod den repræsentative forfatnings hovedprincip. David
frygter for, at partiinteresser vil blive dominerende, og
enkelte personer kan komme til at beherske valgene.
Interessen vil svækkes i København uden at vinde i
styrke i provinsen. Davids forslag er da, at filialerne får
rådgivende myndighed, generalforsamlingen bevarer den
lovgivende myndighed, mens repræsentantforsamlingen
får suspensivt veto. David er således en tro discipel af
Montesquieus lære om adskillelsen af de 3 magtfaktorer.
Komi t eens betænkning.
Gad havde ikke udformet forslaget om en forfatnings
ændring nærmere, men kun formuleret den i to hoved
punkter.
1. Den lovgivende myndighed overdrages til en repræ
sentativ forsam ling.
2. Valg af denne forsam ling foregår ved skriftlig af
stemning.




