260 / 795
248
Sigurd N ielsen
samling, og som kun blev nedkæmpet ved forsikringer
om selskabets liberale karakter, brudt frem for alvor.
Dysten begyndte den 13. februar 1837 med Lehmann
som hovedtaler for den liberale fløj, Clausen og Schouw
som de moderates anførere.63 Lehmann talte om de store
modsætninger, der havde været indenfor foreningen lige
fra den første dag. Fra den ene side betragtede man
selskabet som en institu tion , der sku lle komme regerin
gen til hjælp ved siden af love, politi og domstole, mens
han med mange andre betragtede den som en fortsæ t
telse af petitionen, som en permanent petition. Schouw
hævdede heroverfor, at hvis man betragtede selskabet
som en fortsæ ttelse af petitionen, blev foreningen til et
foretagende, der kontrollerede regeringens handlinger,
og en sådan m istillid kunne let blive skadelig for sam
fundet. Schouw frygtede øjensyn ligt for, at selskabet
skulle føre en kurs, der ville bevirke regeringens ind
griben. Nu rykkede David de liberale til undsætning.
Den 17. april forelagde han i repræsentantskabet forslag
om en lovændring, hvorved det blev fastslået, at det til
kom generalforsam lingen at give, ændre og fortolke
lovene.61 David fremhævede, at det måtte tilkomme gene
ralforsam lingen at afgøre, hvad der lå inden for selska
bets formål. Han anklagede endvidere repræsentanterne
for, at deres indvendinger kun var påskud, den virkelige
årsag var den afsky, som selskabet nærede for alt, hvad
der lugtede af politik. Hans forslag blev efter d iskussion
vedtaget.65
De mode ra te s modt ræk .
De liberale var nu sejren nær, og de moderate spej
dede efter en udvej. Allerede tidligere havde de konser
vative øjensyn ligt frygtet udviklingen i selskabet. I for
året 1837 havde Molbech skrevet en pjece „Om Selska
bet for Trykkefrihedens rette Brug og dets V irksom