255 / 795
Selskabet for T rykkefrihedens rette Brug
243
Folkebladet skulle således beskæftige sig med jævne
let forståelige emner og bringe stof for småborgere og
bønder. Mange af artiklerne er skrevet i novelleform,
men alle tager sigte på belæring eller oplysning i en
eller anden retning. Af forskellige emner, der behandles
i bladet, kan nævnes følgende: Algreen-Ussing behandler
ukyndigheden i landets lovgivning.43 Det er nødvendigt
at kende den del af lovgivningen, der angår ens egen
stilling og næringsvej, men endvidere bør enhver have
en almindelig oversigt over hele landets lovgivning. Et
bidrag hertil giver Algreen-Ussing senere i artikelserien
„Smaating af Lov og Ret, nyttige for enhver Mand“,44
hvori han behandler emner som skilsm isse, testamente
ring, betaling for fund af hittegods, uægte børns stil
ling o. s. v. Samme forfatter giver borgere belæring i
nationaløkonomi i artiklen „Snedkere og Marchandi-
sere“,45 hvori han angriber lavsånden og forklarer næ
ringsfrihedens gavnlighed. Undervisningen i national
økonomi fortsætter i de kommende numre. Fortællingen
„Den rige og den fattige“40 skildrer det heldige i goder
nes ulige fordeling, og eventyret „Arbejdsløn“47 forkla
rer, hvor tåbeligt det er at gribe ind i arbejdslønnen ad
lovgivningens vej. Tidens brændende sociale spørgsmål
behandles også i „Scener ved og efter en Fattigkomm is
sions Møde“.48 Den store nød blandt de fattige skildres,
og spørgsmålet stilles, hvorledes fattigforsørgelsen bedst
gives, så den virker efter sin hensigt. Forfatteren kom
mer til det resultat, at understøttelsen må begrænses,
indtil man ved de rigtige midler, religiøs og moralsk op
lysning, har forebygget trangen ved at give lyst til ar
bejde og selvstændighed.
Religiøs og moralsk oplysning var bladets mål. Tidens
optim istiske tro på den stadige udvikling mod højere
former delte bladets redaktion i fuldt mål, og troen på
oplysningens velsignelser var grundfæstet. Alle foræl