250 / 795
238
Sigurd N ielsen
Den første gruppe, hvis mest fremstående repræsen
tanter i selskabet var Sibbern, Ørsted og Molbech, lagde
vægten på beskyttelse af den bestående trykkefrihed ved
at bekæmpe misbrug af pressefriheden og belære jour
nalisterne om at anvende en anstændig tone i pressen.28
Derimod var de konservative ikke særligt interesseret i
nogen udvidelse af trykkefriheden, men betragtede den
gældende som tilstrækkelig.29 For dem blev oplysningen
da ret naturligt foreningens vigtigste opgave. Mellem
partiet ledet af Schouw, Clausen og Gad var i de første
år den mest indflydelsesrige gruppe i selskabet. D isse
ønskede vel ikke alene at bevare den gældende presse
lovgivning, men ville arbejde for lempelser, så en
tilfredsstillende trykkefrihed efterhånden opnåedes.
Schouw og Co. var knap så overbevist om gavnligheden
af direkte bekæmpelse af pressens misbrug, men fulgte
dog af og til de konservative, hvilket vel ikke m indst
skyldtes uvilje mod den skarpe tone, der prægede „Kø
benhavnsposten“. Dets program er udtrykt i Schouws
artikel,30 hvor han som nævnt gjorde sig til talsmand
for en politisk opdragelse af middelstanden, større o f
fentlighed og ophævelse af indskrænkninger i pressens
frihed. Men endvidere var „juste-m ilieu“ partiets optra1-
den bestemt af to hensyn, for det første at undgå en
sp littelse i selskabet, for det andet bestræbte man sig
på at undgå handlinger, der kunne give anledning til
regeringens indgriben. Venstrefløjen ønskede derimod,
at selskabet sku lle være slet og ret en politisk forening,
der ikke alene bestræbte sig for at få indført fu ldstæn
dig pressefrihed, men også ønskede, at selskabet i det
hele taget sku lle deltage i de politiske drøftelser. For
denne gruppe blev generalforsam lingsdebatterne midlet
til at vække in teresse for sam fundets anliggender i
større kredse af befolkningen, først naturligvis i Køben
havn, senere i provinsen med filialernes assistance. Ven