246 / 795
234
Sigurd N ielsen
den endelige afgørelse på generalforsam lingen, som blev
holdt den 28. april 1835.20 Her stod den afgørende dyst
mellem konservative og liberale. D iskussionen kom
navnlig til at dreje sig om udformningen af § 1. Det hed
i denne: „Selskabets Formaal er ved de Midler, der staar
i dets Magt, at fremme Trykkefrihedens rette Brug, mod
arbejde dens Misbrug og saaledes virke til Folkeop lys
n ing“.21 Fra mange sider gav man udtryk for betænke
ligheder. De liberale frygtede for, at skriftkom iteen (sel
skabets bestyrelse) skulle udvikle sig til et censurkolle
gium. Stifterne nægtede at ændre § 1, idet de hævdede,
at alle, der gik ind i foreningen, på forhånd accepterede
selskabets grundlov. En holdning, David skarpt havde
kritiseret i et brev til Schouw22, hvori han nægtede den
provisoriske bestyrelses (en bestyrelse på 24 medlem
mer indsat på stiftelsesmødet den 14. marts) ret til at
fastsæ tte grundlove for selskabet. Generalforsamlingen
måtte have afgørelsen med hensyn til at give og fortolke
love. Efter at et af bestyrelsesmedlemmerne havde for
sikret, at selskabet ville virke i decideret liberal retning,
gled formålsparagraffen igennem . Den af Schouw om
talte mulighed for at virke for folkeoplysn ing vandt til
slutning, idet § 2 kom til at lyde således: „Ved Beløn
ninger søger Selskabet at fremkalde gode og nyttige
Skrifter, skikkede til i alle Borgerklasser at forædle Sin
det, forbedre Smagen og udbrede Kundskaber, fornem-
meligen om Kommunalvæsen, Handel og andre Nærings
veje, samt hvad der overhovedet griber ind i Borgerlivet.
Saadanne Prisskrifter saavelsom andre Bøger, tjenlige
til samme Øjemed, foranstalter Selskabet udgivne og ud
bredte i Folket“. Oplysningsarbejde og bekæmpelse af
underlødig litteratur optog datiden meget, f. eks. havde
Algreen-Ussing beskæftiget sig meget med spørgsmålet
i en artikel i „Dansk Ugeskrift“.23 På mødet fremhævede
en taler da også, at folkeoplysn ingen var en vigtig opgave