251 / 795
Selskabet for T rykkefrihedens rette Brug
239
strefløjen nærede tilsyneladende ingen frygt for regerin
gens repressalier, lod sig i hvert faldt ikke forskrække
af denne mulighed. I de første år blev denne gruppe
ledet af Orla Lehmann og David. Den sidste delte gan
ske vist ikke partiets politiske synspunkter, men var i
høj grad stemt for, at selskabet skulle deltage i politik,
og han nærede en stærk uvilje mod flertallets forsigtige
og nølende holdning.
Selskabet s organ „Dansk Folkeblad
“.
Folkebladet startede den 29. maj 1835, og de konser
vatives opfattelse kom straks til udtryk i bladets første
artikel „Bemærkninger over det indbyrdes Forhold mel
lem Trykkefrihedslovgivningen og den almindelige Me
ning“, skrevet af H. C. Ørsted. Bladets virken for trykke
friheden indskrænkede sig i den følgende tid til at give
prøver på misbrug af pressens frihed. Hages artikler om
nepotisme i „Fædrelandet“ gav anledning til Schouws
bebrejdelse „Om sk ju lte Angreb paa anden Mands
Ære“.31
I anledning af „Københavnsposten“s angreb på bank
repræsentanterne advares imod at anvende personlige
angreb i den politiske debat.32 Eller man advarede mod
læsning af uanstændige bøger, f. eks. „Advarsel mod
Læsning af Paul de Kocks Roman Hanrejen“. Om denne
morsomme affære følger nærmere redegørelse senere.
Sidstnævnte fremgangsmåde havde en ivrig tilhænger i
F. C. Olsen, der i en artikel „Hvad betyder det at være
Medlem af Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug“33
fremhævede udbredelsen af nyttig læsning og bekæm
pelse af dårlig litteratur som en vigtig opgave for med
lemmerne. Indlæg i tidens debat fremkom sjældent i
bladet, et af de få eksempler er H. N. Clausens artikel
„Om den Kunst at takke“,34 der anførte Roskilde Stæn
derforsamlings takadresse som et eksempel på, hvor