258 / 795
246
Sigurd N ielsen
Oppositi onen mod s elskabet s linie.
Hos de liberale opstod stærk bitterhed og sku ffelse
over den linie, skriftkom iteen fulgte. Da repræsentant
skabsprotokollen kun om fatter årene 1837— 44, kan man
ikke få noget at vide om diskussionerne i selskabet, da
„Dansk Folkeblad“ søgte at tilsløre modsæ tningsforhol
det i selskabet, men man ser dog, at H. N. Clausen på
generalforsam lingen i april 1836 måtte rykke frem med
et forsvar for selskabets virksomhed.50 Formanden hæv
dede, at selskabets formål var at modvirke misbrug af
pressen og fremme udbredelsen af god og nyttig læsning.
Hvis man gik videre, ville det foranledige „collisioner“ og
således hindre selskabets fremvækst. Men oppositionen
kom til udtryk i „Københavnsposten“, der i denne periode
kan betragtes som organ for selskabets ven strefløj. Bla
det angreb dels selskabets bekæmpelse af pressem isbrug,
hvorved skriftkom iteen fik karakter af et censurkolle
gium. Da Schouw angreb Hages artikel om nepotisme,
sætter „Københavnsposten“ i sit svar ind mod skrift
kom iteens vedføjede erklæring.57 En sådan fremgangs
måde er kun et forsøg på at imponere og „nære den
fordærvelige Autoritetstro, der er en af vore Hovedfejl“.
Dels angribes bladets stof, der ingen aktualitet har. Den
10. september 1835 bebrejder „Københavnsposten“58
foreningen, at den i sit blad beskæftiger sig med skotske
hekseprocesser og otaheitiske parlamentstaler på et tid s
punkt, da det politiske liv nylig er vakt i Danmark.
Bladet har ikke svaret til forventningerne, og skrift
kom iteen er blevet en autoritet, der skræmmer hæder
lige forfattere. I anledning af Hages forsvar for skrift
kom iteen skriver „Københavnsposten“,59 at „Dansk
Folkeblad“ er beregnet for den mindre dannede m iddel
stand. Bladet burde derfor drive sin op lysn ingsvirksom
hed på anden måde, især beskæftige sig med politiske
emner.