Selskabet for T rykkefrihedens rette Brug
endog for flertallet af indenbys medlemmer at deltage i
generalforsamlingen. Det medfører, at en minoritet kan
gennemføre ændringer, som flertallet ikke billiger. Dette
var så meget mere farligt, som mange ser på personen
og ikke på realiteten. Endvidere måtte man tage hensyn
til de udenbys medlemmer, der overhovedet ingen del
havde i den lovgivende magt. Derved havde Gad givet
en smuk begrundelse for sit forslag, der gik ud på at
indføre en repræsentativ forfatning i lighed med, hvad
der var tilfæ ldet i konstitutionelle stater. Gad bemær
kede, at det var bedst for selskabet, at den lovgivende
magt lægges i hænderne på en korporation, hvor intelli
gensen har sit sæde, og hvor en beslutning først tages
efter moden overvejelse. De menige medlemmer ville
bevare deres indflydelse, da de skulle vælge repræsen
tanterne.
David kritiserede formandens forslag,71 idet han men
te, at ethvert forslag burde gå gennem flere instanser,
også en repræsentation kunne tage overilede beslutnin
ger. Han henviste til, at i U.S.A. har præsidenten veto
ret i folkets interesse. Intet sted kunne intriger lettere
vinde indpas end i et lille samfund. Endelig ville sam
fundsånden bedre oplives, hvis man lod forslagene be
handle af flere instanser. Efter nogen diskussion ved
toges at nedsætte en komité til at behandle formandens
forslag sammen med eventuelle indsendte forslag. David
ønskede filialerne rådspurgt, men formanden og flertal
let med ham ville ikke henvende sig til filialerne, før
kom itébetænkningen forelå. Komiteen skulle bestå af 5
medlemmer, og til denne valgtes: Høegh-Guldberg, Sali-
cath, Delbanco, H. N. Clausen og Schouw. Schouw og
Lehmann stod lige i første omgang, men ved omvalg sej
rede Schouw. De moderate besatte således alle pladserne
i udvalget.
Høegh-Guldberg og Salicath forsøgte derefter at bi
lægge den opståede strid ved at tilvejebringe et kom




