267 / 795
Selskabet for T rykkefrihedens rette Brug
255
Diskussionen f or tsæt te s i repræsentantforsamlingen.
Den 4. september genoptages forhandlingerne i repræ
sentantforsam lingen. David, Lehmann og pastor Visby
angreb forslaget,78 mens Høegh-Guldberg forsvarede
det.70 David udtalte sig på linie med sine synspunkter
i artiklen. Lehmann gik stærkt imod at fratage den kø
benhavnske generalforsam ling den lovgivende magt,
thi skulle selskabet betragtes som en politisk forening,
da var det nødvendigt, at medlemmerne ofte kom sam
men, men skal selskabet betragtes som „godtkøbsbog
handling“, da er en dygtig boghandler tilstrækkelig til
at bestyre det. Lehmann understregede, at afgørelsen
måtte ligge hos hovedselskabet i København, men fili
alerne skulle have lejlighed til at afgive betænkninger,
og det var, hvad de begærede. Han henviste til et andra
gende fra Fredericia om at give filialerne rådgivende
myndighed og til Ingerslevs artikel i „Københavns
posten“. V isby erklærede, at generalforsamlingen var
nødvendig, „hvis man skulde vedligeholde og nære en
vis Aand“. En repræsentantforsamling, der kun holdt
møde to gange
0111
året, ville ingen interesse kunne væk
ke. Guldherg gentog de af hans gruppe tidligere frem
satte synspunkter og hævdede endvidere, „at i en For
samling af visse navngivne Mænd vilde Partihensyn
langt mindre finde Sted end i en stor af unavngivne“.
Lehmann imødegik dette synspunkt,80 at det kom an på
at få en forstandig bestyrelse, såvel i staten som i nær
værende selskab kom det mere an på at udvikle en social
ånd end på forstandigheden. M. h. t. filialerne udtalte
Lehmann, at de med tiden kunne få betydning for „den
aandelige Udvikling i Provinserne, hvor der hidtil sav
nedes Støttepunkter“, men deres indflydelse på ledelsen
kunne ikke strækkes længere end til at afgive betænk
ninger.