270 / 795
258
Sigurd N ielsen
aler og moderselskab. Dette kunne gennem føres ved, at
filialselskaberne fik ret til at afholde generalforsam lin
ger, når der blev foreslået nye love eller forandringer i
de bestående. Og Nykøbings forslag var praktisk talt
af samme art som Maribos, blot betones her, at filialer
nes stemmer skulle tælles med ved den endelige afstem
ning i København. Også med hensyn til valgmåden spo
redes en del utilfredshed. 1 punkt 2 fastsatte forslaget,85
at alle medlemmer, der ikke var i noget filialselskab ,
samt alle filialer, der ikke havde tilstrækkeligt mange
medlemmer til at vælge en repræsentant (der sku lle væ l
ges en repræsentant for hver 50 medlemmer), skulle
henregnes til moderselskabets medlemmer. Det er let at
se, hvad resultatet ville blive. En del af foreningens
medlemmer blev lukket ude fra valget, til gengæld fik
København langt flere repræsentanter, end det kunne
tilkomme i forhold til sit medlemstal. F ilialerne krævede
da også ændringer. Aalhorg, Hobro og Ærøskøbing kræ
vede, at hver filial skulle have ret til at vælge mindst
en repræsentant. Hobro foreslog endvidere, at de med
lemmer, der ikke hørte til noget filialselskab , selv måtte
vælge, om de ville stemme under en filial eller under
moderselskabet. Randers gik et skridt videre ved at fore
slå, at disse medlemmer enten skulle stemme gennem
nærmeste filial eller helt afholde sig fra at stemme. F ili
alerne stillede også større krav m. h. t. forhandlingernes
offentlighed, end kom iteen havde villet indrømme i sit
forslag. Hjørring og Randers foreslog, „at ethvert Med
lem af Selskabet bør paa de offentlige Repræsentantfor
sam linger have T illadelse til at ytre sig og foranledige
samt deltage i D iskussionerne“. Aalborg var af samme
mening, dog med den tilføjelse, „at vedkommende Med
lem først skal være tillagt Ordet af Formanden“.
Odense filial nøjedes med at foreslå, at forfattere af
forslag, der er under diskussion , skal have tilladelse til
at tale i repræsentantforsam lingen. Randers ønskede, at