273 / 795
Selskabet for T rykkefrihedens rette Brug
261
trediedel af repræsentanterne skulle afgå hvert år. Den
endelige afgørelse tilkom imidlertid generalforsamlin
gen, her viste det sig, at de liberale stod stærkt, således
at en del ændringer måtte indføres, før den endelige ved
tagelse fandt sted. Forsam lingens venstrefløj ledet af
Balthazar Christensen tog afstand fra enhver ændring
af den gældende forfatning, men flertallet af den libe
rale gruppe med Lehmann i spidsen sluttede sig mod
stræbende til forslaget. Lehmann erkendte, at forslaget
var fremkommet, fordi man var blevet bange for den
ånd, der i et begejstringens øjeblik var blevet fremkaldt.
Alligevel ville han slutte sig til forslaget, fordi indførel
sen af en repræsentativ forfatning var en historisk ud
vikling såvel i selskabets som i enhver stats liv. Den
sociale ånd skulle dog bevares, til den ende skulle den
københavnske generalforsam ling blive stående. Hoved
slaget kom da endnu en gang til at stå om den køben
havnske afdeling. De moderate protesterede, idet de
fremhævede faren for en konflikt mellem repræsentant
skabet og den københavnske afdelings generalforsam
ling. Forholdet mellem disse to parter ville blive som
mellem et over- og et underhus, erklærede Gad. Men de
liberale sejrede, og afdelingen i København beholdt sin
generalforsamling. Denne vedtagelse førte flere ændrin
ger med sig, og denne gang tog de moderate initiativet.
Gads gruppe anså det for sandsynligt, at den københavn
ske afdeling ville indtage en holdning, der kunne tvinge
de moderate kræfter til at træde ud af afdelingen. Dette
medførte, at de mistede deres stemmeret. Følgen kunne
blive, at provinsen fik den dominerende indflydelse, ind
rømmede Gad åbenlyst. De moderate ønskede, at de kø
benhavnske medlemmer skulle have stemmeret, selv om
de ikke var medlemmer af den lokale afdeling. Fra libe
ral side ville man dog ikke indrømme København denne
særstilling, og til slut vedtog man da, at alle medlemmer