266
Sigurd N ielsen
„Dansk Fo l keb lad“
i peri oden novembe r 1836 til april 1838.
Bladet prægedes i denne periode af forfatningskampen
i selskabet, ofte blev dets spalter fyldt med referater af
repræsentanternes drøftelser, hvilket ikke vakte begej
string hos alle læsere. Til gengæld var der grumme lidt
politisk stof, og skriftkom iteen undgik helt at støde myn
dighederne. Da Johannes Hage kom under censur, fik
skriftkom iteen, som Hage på dette tidspunkt var medlem
af, ham til at trække sig tilbage, for at bladet ikke skulle
komme under censur. „Københavnsposten“ angreb b it
tert skriftkom iteen, fordi den havde undgået censuren
i stedet for at stille sig solidarisk med Hage.110 Opposi
tionen besluttede da at vælge Hage ind i skriftkom iteen
igen. Ved valget den 4. september 1837 fik Hage 13 stem
mer og Hvidt 6 stemmer.111 Gad protesterede imod gen
valg af Hage og erklærede, at skriftkom iteen ville trække
sig tilbage, hvis bladet kom under censur. David benæg
tede dog at have givet tilslu tn ing til en sådan opfattelse.
Han ville derimod ikke skrive i bladet i så tilfælde. Leh
mann og løjtnant Hoffmeyer krævede, at man skulle
give Hage et bevis på tillid ved at genvælge ham. Men
skriftkom iteens trusel havde dog gjort sin virkning, ved
anden afstemning blev Hvidt valgt med 14 stemmer,
medens Hage atter fik 13. Derefter opstod en lille strid,
om valget skulle om tales i Folkebladet eller ej. Lehmann
krævede valget refereret, medens Gad protesterede, og til
sidst overlod man afgørelsen til skriftkom iteen. Denne
episode illustrerer ganske godt ledelsens forsigtighed og
oppositionens utålmodighed efter at få lejlighed til en
lille demonstration over for magthaverne. I sine refe
rater fra repræsentantskabets møder undgik „Dansk
Folkeblad“ naturligvis, hvad der kunne støde regerin
gen, men også modsætningerne inden for selskabet søgte




