282 / 795
270
Sigurd N ielsen
gen og regeringen. Han erklærer, at man får indtrykket
af, at selskabet består af aristokrater og konservative
mænd.134 Men det skarpeste angreb indsendte Fredericia
dog i sin betænkning over den nye forfatning. F ilialsel
skabet erklærede, at bladet ikke blev redigeret i over
ensstemmelse med § 2, og „Dansk Folkeblad“ var i det
hele taget af så ringe kvalitet, at det kunne give anled
ning til udmeldelser. M isfornøjelsen var meget udbredt
både i København og provinsen, fra alle sider føres kla
ger over tomhed og aldeles mangel på interesse.135 Det
var i den anledning, Fredericia foreslog valgt en skrift-
komité for Nørrejylland.
Lehmanns f rems tød .
Selskabet havde reddet sig igennem forfatn ingskam
pens storme uden splittelse, men modsætningerne hestod
stadig, og de liberale havde ikke opgivet håbet oin at få
foreningen draget ind i aktiv politik. Kort efter den nye
organisations vedtagelse, mens valgene til „Repræsen
tanternes Hus“ endnu stod på, foretog Lehmann et frem
stød. Forhistorien var denne. Den 9. marts 1838 rykkede
skriftkom iteen frem til et stilfærdigt angreb på regerin
gens optræden i den såkaldte „Rømelingaffære“. der
havde medført beslaglæggelse af „Københavnsposten“ i
henhold til en hemmelig kongelig resolution, der forbød
at omtale sagen.136 Skriftkom iteen gav i sin artikel ud
tryk for bekymring over, at man beslaglagde blade i hen
hold til resolutioner, der aldrig havde været o ffen tlig
gjorte.137 Det har næppe været med særlig begejstring,
skriftkom iteen foretog dette skridt, men da Algreen-Us-
sing indsendte en artikel om emnet, besluttede skrift-
komiteen at afvise denne artikel, der åbenbart var for
skarp i tonen, og selv skrive et mere moderat indlæg.138
I denne situation fandt Lehmann, at en kraftigere de
monstration burde foretages. Han skrev til alle foren in