288 / 795
276
Sigurd N ielsen
petitioner. De liberale hævdede bestemt selskabets ret
til at foretage dette skridt, men ønskede ikke at stille
sagen på spidsen, og petitionen blev indgivet af repræ
sentanterne som privatpersoner. Af 67 underskrev de
39. x4f den resterende halvdel var 7 fraværende som
stænderdeputerede, 2 var bortrejst, og 3 erklærede ikke
at kunne skrive under som følge af einbedsstilling (sand
synligvis militære embedsmænd). Trods alt var der sta
dig en tydelig konservativ m inoritet blandt repræsentan
terne.
Striden mel lem Balthazar Christensen og Gad.
I det følgende halvår forløb alt såre fredeligt, men ved
valgene i foråret 1839 blussede modsætningen atter op.
I repræsentantskabet dominerede København natur
ligvis fortsat. Af 69 repræsentanter valgte København
38, Aalborg 3, Frederiksborg 3, Randers 3, Odense 2.
Nakskov 2, Nykøbing F. 2, Roskilde 2, og 14 filialer valgte
hver en repræsentant. Til bestyrelsen valgtes: F. C.
Olsen, Delbanco, Wessely, dr. med. Ballin, grosserer
Duntzfeldt, Hvidt, Sager, grosserer H. P. Hansen, kap
tajn Baggesen, Engelstoft, Haagen, bogholder Herforth,
P. V. Jacobsen, Meinert, regimentskirurg Djørup, lek
tor W ilkens, rådmand Driefer, pastor W olff, komm itte
ret Lund og brygger Bjerre.100 Et helt nyt kuld rykkede
ind i bestyrelsen. Af de 20 medlemmer var kun 6 gengan
gere. Det viste sig straks, at det liberale element i selska
bet var blevet styrket, thi til formandsposten opstilledes
Balthazar Christensen sammen med Sager og Gad.161 Da
ingen opnåede absolut majoritet i første omgang, trak
Gad sig tilbage, og Sager ville gøre det samme, men
Balthazar Christensen opfordrede Sager som sin po liti
ske modstander til at lade sig genopstille, da Balthazar
Christensen ønskede denne valgkamp afgjort. Da blev
de moderate forskrækkede. Pastor Gad lod sig skynd