291 / 795
Selskabet for T rykkefrihedens rette Brug
279
finansernes tilstand, og en gentagelse kunne bringe sel
skabet alvorlige ubehageligheder. Skrivelsen var sendt
skriftkom iteen den 22. maj, og Gad lod skrivelsen gå
videre til den forrige skriftkom ite, som 2. juni over for
regeringen protesterede mod denne bebrejdelse.167 Skrift
komiteen havde selv taget afgørelsen i sin hånd, og på
bestyrelsesmødet den 10. juni viste den kun ringe tilbøje
lighed til at give oplysninger om sagen.168 En række med
lemmer krævede dog meddelelse om såvel politidirektø
rens skrivelse som svarskrivelsen, og begge blev oplæst.
Men nu krævede oppositionen reskriptet offentliggjort i
„Dansk Folkeblad“. Clausen protesterede og sagde, at hvis
man meddelte reskriptet, ville kongens uvilje vækkes, og
skriftkom iteens henvendelse blive uden virkning. Det
vedtoges dog med 14 stemmer mod 8 at indrykke re
skriptet i Folkebladet, men Clausen, Engelstoft og Hvidt
begærede meddelt, at de havde modsat sig offentliggørel
sen. Skriftkom iteens forsigtige holdning fremkaldte atter
„Københavnsposten“s uvilje.169 Bladet bebrejdede Gad
og den forrige skriftkom ité, at de intet ville lade komme
til offentlighedens kundskab. Ved denne lejlighed skulle
det for første gang vise sig, hvorledes ledelsen af en orga
nisation med 5000 medlemmer ville te sig over for stats
magten, og så ordner den fhv. skriftkom ité affæren i al
stilhed „tavs bukkende for Reskriptet“.
Peti tionen til Christian VIII.
Efteråret 1839 var begivenhedsløst. Kun eet spørgsmål
var indleveret til repræsentantforsam lingen den 11. n o
vember, og det forsøgte skriftkom iteen endda at få truk
ket tilbage, da man i så tilfæ lde kunne undgå at indkalde
til ekstraordinær repræsentantforsamling, hvis den or
dinære ikke. blev fu ldtallig.170 Det siger vist også til
strækkeligt om den skyggetilværelse, repræsentanterne
førte. Deres eneste hverv var i realiteten at vælge besty-