293 / 795
S elskabet for T rykkefrihedens rette Brug
281
sprogede blad „Dannevirke“, håbede man på, at selska
bet ville støtte dette blad. Under et ophold i København
bearbejdede Flor formanden, F. C. Olsen, for at få sel
skabet til at subskribere på et antal eksemplarer.173 Dette
var foreningen dog ikke særlig begejstret for. F. C. Olsen
gav senere udtryk for utilfredshed med „Dannevirke“ i
et brev til Koeh, især kritiserede han, at det beskæftigede
sig for meget med politik .174 Denne uvilje skyldes måske
påvirkning fra C. Sørensens side. Faktor Sørensen havde
selv ønsket oprettet et dansksproget blad, men for ham
kom liberalismen i første række, og tilknytning til Dan
mark kunne der først være tale om den dag, kongeriget
fik en fri forfatn ing.175 Han afskyede absolutisten Koch
og angreb ham kraftigt i breve til København.176 Leh-
mann, for hvem det nationale begyndte at blive vigtigere
end liberalismen, forsvarede Koch og bebrejdede Søren
sen hans handlemåde.177 Trods meningsforskelle fore
lagde F. C. Olsen dog loyalt forslag den 18. juni
0111
,
1. at understøtte „Dannevirke“, 2. bevilling af en sum
penge til uddeling af h istoriske værker.178 Bestyrelsen
bevilgede 100 rdl. til punkt 2, men ville først se bladet,
før det tog stilling til det første spørgsmål. Den 21. au
gust rejste F. C. Olsen sagen på ny og foreslog enten 1. at
subskribere på et antal eksemplarer eller 2. overlade til
repræsentanterne at skaffe subskribenter.179 T ilbøjelig
heden til at yde støtte var meget ringe, således udtalte
Borgen og David, at selskabet ikke burde foretage sig
noget, der kunne give beskyldninger for dansk propa-
ganda vægt. Punkt 2 blev vedtaget.
Olsens kort.
Årsagen til, at mange i selskabet blev betænkelige ved
at yde støtte til Flors parti, var sikkert den famøse kort
affære. I maj 1838 udsendtes et fysisk-geografisk kort
over Danmark, Holsten og Lauenborg, tegnet af kaptajn