298 / 795
286
Sigurd N ielsen
skæftige sig med politik på lige fod med andre borgere.196
Artiklen var vendt imod et tysk blad, der havde beskæf
tiget sig med forholdene i Danmark, men H. N. Clausen
kan jo også have haft Frederik VI’s „næse“ til embeds-
mændene i tankerne. Af andre artikler kan nævnes F. C.
Olsens om „Jødernes Valgbarhed“197 og H. N. Clausens
om de slesvigske forhold. Den vigtigste af disse var
„Hvad er der af den slesvigske Stænderforsam ling udret
tet for det danske Sprog i S lesvig?“198 Artiklen var skre
vet i anledning af forslaget om indførelse af tysk i de.
danske skoler i Slesvig. Clausen tager i øvrigt til orde
mod dette forslag, der vil bevirke en fortyskning af den
danske befolkning, da det vil medføre, at kun tyske læ
rere kan ansættes i skolerne. Tværtimod burde der op
rettes et dansk skolelærersem inarium i Nordslesvig. I
disse år viste bladet i det hele taget mere interesse fol
det nationale spørgsmål end for liberalismens ideer. Kun
en enkelt gang giver bladet udtryk for liberale tanker.
Det sker i anledning af tronskiftet, da bladet bringer en
artikel om den norske grundlov. I indledningen udtryk
kes forventning „om Opadstigen til højere Trin i Lan
dets Udvikling“ under Christian den VIIFs regering.199
Bekæmpel se af uanstændig litteratur.
I F. C. Olsens formandsperiode forsøges enkelte gange
at realisere det gammelkendte program om bekæmpelse
af pressens misbrug, hvilket naturligvis giver anledning
til sammenstød med „Københavnsposten“. Det mest be
mærkelsesværdige forsøg er angrebet på „Hanrejen“. Bag
dette angreb ligger et temmelig opsigtsvækkende forsøg
på at skabe en slags privat censurmyndighed. Forh isto
rien var denne: Den 24. juni 1838 skrev formanden til
bogtrykker Fabritius de Tengnagel og opfordrede ham til
at undlade at udgive bogen.200 Dagen efter underrettes
Langhoff, formand for boghandlerforeningen i Køben